Den kommende professionsbacheloruddannelse i paramedicin og præhospitalt arbejde er et vigtigt fremskridt for ambulancefaget. Men direktøren for Akutberedskabet i Region Hovedstaden, Thomas Reimann, advarer om, at planerne om at indføre en ny autoriseret faggruppe med titlen akutbehandler kan føre til en unødvendig opsplitning af ambulancefaget. Han efterlyser en faglig begrundelse for, at den nye uddannelse ikke i stedet bliver en videreudvikling af den eksisterende paramedicinerprofession.
Planerne om en ny professionsbacheloruddannelse i paramedicin og præhospitalt arbejde får både ros og kritik fra direktøren for Akutberedskabet i Region Hovedstaden, Thomas Reimann. Han betegner uddannelsen som et vigtigt og længe ventet skridt i udviklingen af det præhospitale område, men er samtidig bekymret over den autorisationsmodel, som regeringen lægger op til.
I et opslag på LinkedIn peger Thomas Reimann på, at regeringens lovprogram lægger op til at ændre autorisationsloven, så der indføres en ny autoriseret faggruppe med titlen akutbehandler.
Dermed lægger regeringen op til, at der fremover vil være tre autoriserede ambulancefaglige grupper: Ambulancebehandlere, ambulancebehandlere med særlige kompetencer (paramedicinere) og akutbehandlere med en professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde.
Frygter en opsplitning af ambulancefaget
Thomas Reimann understreger, at han i mange år har argumenteret for en paramedicineruddannelse på professionsbachelorniveau. En sådan uddannelse vil efter hans vurdering afspejle det stigende kliniske ansvar, styrke mulighederne for videreuddannelse og forskning samt skabe grundlag for at udvikle paramedicin som en selvstændig sundhedsfaglig profession.
Men han undrer sig over, at regeringen samtidig lægger op til at etablere en ny faggruppe frem for at videreudvikle den eksisterende.
“Vi har brugt år på at udvikle og professionalisere ambulancefaget og skabe en mere entydig faglig struktur. Nu risikerer vi at introducere endnu en titel og en parallel faggruppe, netop som vi har muligheden for at styrke den eksisterende paramedicinerprofession”, skriver Thomas Reimann.
Han stiller blandt andet spørgsmål ved, hvorfor man skal uddannes i paramedicin, men autoriseres som akutbehandler, og hvilken sundhedsfaglig begrundelse der ligger bag opdelingen.
Efterlyser dialog om autorisationsmodellen
Thomas Reimann understreger, at detaljerne i det kommende lovforslag endnu ikke kendes, og at hans bekymring derfor kan vise sig at være ubegrundet.
Han efterlyser imidlertid en tydelig faglig argumentation for den valgte model og en åben dialog med de præhospitale fagmiljøer, som skal uddanne, ansætte og udvikle de kommende medarbejdere.
“Når vi udvikler sundhedsfaglige professioner, må udgangspunktet være patienternes behov, faglig kvalitet og en sammenhængende kompetenceudvikling – ikke hensynet til eksisterende faggrænser eller organisatoriske interesser”, skriver Thomas Reimann.
Han opfordrer derfor ministeriet til at sikre reel faglig inddragelse, inden den endelige autorisationsmodel fastlægges.
“En professionsbachelor i paramedicin bør være en videreudvikling af paramedicinerfaget – ikke begyndelsen på en ny og parallel profession”, skriver Thomas Reimann.
