De fysiske krav ændres, og øvelserne bliver mere relevante. Det er nogle af elementerne i den trinvise omlægning af uddannelsen til redder i FlyvevÃ¥bnets redningstjeneste. Før var især løb en stor del af den fysiske test, som skulle bestÃ¥s for at blive redder. Det er nu ændret, sÃ¥ prøverne i højere grad foregÃ¥r i det element hvor redderne typisk skal begÃ¥ sig – i vandet.
Eleverne skal nu igennem en handlebane, der ligner en redningsaktion på havet, oplyser Flyvertaktisk Kommando. Der indgår elementer som svømning, dykning efter dukke, bjærgning og håndtering af livløs person i vandet. Løbetesten hænger dog stadig ved, for inden vandprøven skal redderne løbe 3 km på 16 minutter. Bare for at få pulsen lidt op.
Ikke kun nye reddere skal igennem testen. De eksisterende må også tage turen når de, efter den nye plan, skal re-autoriseres en gang om året.
Igennem de seneste Ã¥r er der ogsÃ¥ blevet indført forløb hos for eksempel Falck og i rollen som lægeassistent. Det ruster redderne til at hÃ¥ndtere eventuelle tilskadekomne endnu bedre. Desuden testes elevernes stresstærskel, pÃ¥ samme mÃ¥de som bÃ¥de piloter og flyveledere. “Det er nemlig utroligt vigtigt, at redderne kan fungere selvstændigt under hÃ¥rdt pres”, siger Jesper Philipsen, som selv er redder og underviser pÃ¥ uddannelsen.
For at blive redder i Flyvevåbnet kræves først en uddannelse som mekaniker, smed eller lignende. Dernæst fire år som flymekaniker, og først efter et par år i den funktion, kan man søge om at blive redder. Derefter tager det cirka et halvt år at blive operativ redder. I den periode skal aspiranterne blandt andet på svømmekursus hos Frømandskorpset.
