Præhospital

Redningspilot: Sørg for at have udstyret i orden

Sørg for at have redningsvest og tøj på i synlige farver og for at have udstyr til at alarmere. Sådan lyder opfordringen til sejlere fra Flyvevåbnets redningstjeneste efter en dramatisk redningsaktion tidligere på måneden. Her blev en tysk sejler, der var kæntret i Ringkøbing Fjord, kun reddet takket være lyset fra hans mobiltelefon.

Præhospital

Lilla helikopterlandingsplatform i Aarhus

Helikopterlandingsplatformen ved Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital har lørdag aften et noget usædvanligt udseende. I anledning af Verdens Præmaturdag har Aarhus Universitetshospital således valgt at sætte lilla lys på helikopterlandingsplatformen for at fejre for tidligt fødte børn og vise støtte til deres familier.

Præhospital

Redningsvest skyld i tab af helikopterdør over København

I juni tabte en af Forsvarets redningshelikoptere en nødluge over det indre København under indflyvning til Rigshospitalet. Lugen blev tabt fra 150-200 meters højde og landede i en baggård.  Undersøgelserne viser, at dørens udløser-håndtag utilsigtet og ubemærket blev påvirket, da redderen om bord på helikopteren tog sin vest af for at udføre førstehjælp på en patient.

Præhospital

Sygehuset i Esbjerg får en helikopterlandingsplads

Svært tilskadekomne og alvorligt syge patienter kan blive fløjet direkte til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, når sygehuset næste efterår får sin egen helikopterlandingsplads på taget af sygehuset. Region Syddanmark har netop modtaget 10 mio. kr. til indkøb af selve landingsplatformen fra A. P. Møller Fonden.

Præhospital

SINE sikrer vigtige minutter ved helikopterlandinger i Skejby

Seks minutter. Så kort tid gik der mellem to helikopterlandinger på samme helipad på Aarhus Universitetshospitals afdeling i Skejby under en nylig øvelse. Det kræver god kommunikation, når helikopterne skal koordinere, hvem der skal lande først, og samtidig skal kommunikere med personalet på Skejby om bemanding af helipad’en. Det behov for kommunikation dækker SINE.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Politiet: Vi sender ikke en helikopter i luften for at genere

Nordsjællands Politis anvendelse af en helikopter til at eftersøge en bortgået 85-årig mand udløste i nat en lang række klager fra borgere, der fik deres nattesøvn forstyrret. Men hos politiet er der stor overraskelse over, at forklaringen om eftersøgningen ikke fik mishaget til at ophøre. Tværtimod mente flere borgere, at politiet burde fortsætte eftersøgningen uden brug af helikopter.  

Præhospital

Nu kan redningshelikoptere koordinere landinger på Rigshospitalet

Hvert minut tæller, når alvorligt tilskadekomne mennesker transporteres på tværs af Danmark for at lande på Rigshospitalets helikopterlandingsplads, også kaldet Helipad. Som noget nyt kan beredskabernes helikopterpiloter koordinere deres indflyvning og afsætning af patienter via radionettet SINE, og det sikrer hurtigere hjælp til de hårdt sårede patienter – især ved større ulykker, hvor flere patienter skal flyves til Rigshospitalet på samme tid.