Nærmer sig 50 hjertesikre zoner

Dansk Råd for Genoplivning lancerede for et år siden konceptet Hjertesikker Zone, og siden da er der blevet oprettet knap 50 Hjertesikre Zoner. Men der bør være mange flere, mener Dansk Råd for Genoplivning, som nu opfordrer virksomheder, foreninger og institutioner til at blive en del af konceptet.

En Hjertesikker Zone er et afgrænset område, f.eks. en virksomhed, et fitnesscenter, et idrætsanlæg, et museum eller en grundejerforening, der opfylder ni kriterier, som ifølge eksperterne kan øge chancen for at overleve et hjertestop uden for hospital.

”Man skal godkendes til at være Hjertesikker Zone, men det er ret enkelt og gratis at blive certificeret. For at blive godkendt som Hjertesikker Zone skal man basalt set have en funktionsdygtig hjertestarter, der er døgntilgængelig, og så skal der være medarbejdere – lønnede eller frivillige – som er uddannede i hjertelungeredning”, fortæller Stine Strandkjær, der er sekretariatschef i Dansk Råd for Genoplivning.

Som en Hjertesikker Zone er man ikke alene med til at øge chancen for overlevelse, men også trygheden i lokalsamfundet.

”Man arbejder flere steder i verden med begrebet Hjertesikre Zoner og har gode erfaringer med det – både i forhold til hurtig hjælp med hjertestarter og det, at man som borger eller bruger af f.eks. et idrætsanlæg ved, at man vil få hurtig hjælp ved et pludseligt opstået hjertestop”, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden, og fortsætter:

”I Danmark ved vi, at hvis man falder om med et hjertestop i forbindelse med holdidræt, så har man væsentligt højere chance for at overleve end gennemsnittet. Det skyldes bl.a., at der ved holdsport helt åbenlyst vil være vidner, og at mange af vores idrætsanlæg i dag har en tilgængelig hjertestarter. Derfor er vores mange kommunale idrætsanlæg også oplagte kandidater til at blive Hjertesikre Zoner”, siger Grethe Thomas.

De ni kriterier
  1. Alle i zonen kan få adgang til en hjertestarter og tage den i brug inden for tre minutter.
  2. Hjertestarterne, som er placeret i zonen, er registreret på Hjertestarter-Netværket (hjertestarter.dk).
  3. Hjertestarterne er offentligt tilgængelige.
  4. Der er minimum én hjertestarter i zonen, som er offentligt tilgængelig hele døgnet rundt.
  5. Der er en velbeskrevet og systematisk procedure for løbende vedligeholdelse og opsyn af de offentligt tilgængelige hjertestartere. Det anbefales, at hjertestarterne tjekkes mindst én gang om ugen.
  6. Alle hjertestartere er påsat en kontaktlabel med kontaktoplysninger på fadderen til hjertestarteren, så de kan komme retur efter brug.
  7. Der kan ringes 1-1-2 og påbegyndes hjertelungeredning umiddelbart efter konstatering af formodet hjertestop.
  8. Ansatte, frivillige, beboere eller andre med tilknytning til zonen informeres så vidt muligt om muligheden for at melde sig som frivillig hjerteløber.
  9. I zoner med under 10 ansatte skal alle ansatte deltage i kurser i hjertelungeredning hvert andet år, mens frivillige, beboere og andre grupper skal have tilbuddet om at deltage i et kursus. I zoner med 10 ansatte og derover skal minimum 20 pct. deltage i kurser i hjertelungeredning hvert andet år.

Annonce