Hvis et nyfødt barn i Region Midtjylland har behov for en mere avanceret behandling, end det lokale hospital kan give, så ringer personalet efter regionens neonatale transportordning – også kendt som babyambulancen. Transportordningen sender et transporthold ud, der typisk består af en speciallæge og en neonatalsygeplejerske fra Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital. 339 børn fik hjælp i 2010.
Den neonatale transportordning råder over en specialindrettet babyambulance, som hos Falck i Hinnerup står klar til at rykke ud til Skejby for at hente transportholdet. Herefter er babyambulancen klar til at køre ud for at starte behandlingen og overflytte barnet.
Babyambulancen er en ambulance til børn under tre måneder, der skal flyttes mellem sygehusene. Sidste år blev babyambulancen kaldt akut ud 250 gange til kritisk syge børn, som skulle overføres fra det lokale hospital til et regionshospital med en neonatalafdeling eller til højt specialiseret hospitalsbehandling på et universitetshospital.
Inden ambulancen ankommer, kan speciallægen og neonatal-sygeplejersken i ambulancen rådgive personalet på regionshospitalet om behandlingen af barnet, og når ambulancen er ankommet, overtager specialistholdet ansvaret. Først når barnet er stabiliseret og forberedt til transporten, kører babyambulancen med barnet.
Børnene var generelt så velbehandlede og stabile efter transporten, at i timerne efter transporten havde de færreste af de børn, som blev transporteret til Aarhus Universitetshospital, brug for undersøgelser eller behandling, som kunne være udført af det neonatale transporthold inden transporten.
“Den væsentligste fordel ved babyambulancen er, at vi får stabiliseret barnet, og at vi allerede inden transporten indleder den behandling, barnet ville have fået, hvis det lå på Aarhus Universitetshospital”, siger overlæge, ph.d. Henrik Vendelbo Nielsen, der leder den neonatale transportordning i Region Midtjylland.
Er der mistanke om, at barnet kan få vejrtræknings-problemer under transporten, vælger transportholdet at lægge barnet i respirator inden køreturen, for det kan være en både vanskelig og risikabel opgave at føre et rør gennem struben og ned i luftrøret (intubere) på den nyfødte i transportkuvøse i en kørende ambulance.
Halvdelen af alle transporter kørte i 2010 fra Skejby indenfor 35 minutter efter, det lokale hospital havde kontaktet Region Midtjyllands neonatale transportordning. 36 transporter startede dog senere end en time efter, at de var rekvireret, fordi babyambulancen var optaget med transport af et andet barn.
“Sammenlignet med neonatale transportordninger i udlandet har vi generelt en hurtig responstid, og når der en gang imellem går længere tid, er det oftest fordi, vi er i gang med at transportere et andet barn”, siger Henrik Vendelbo Nielsen.
Når babyambulancen er optaget, kan den neonatale transportordning i dagtimer på hverdage sende en læge og en sygeplejerske med udstyr ud til barnet, så de kan overtage ansvaret for behandlingen af barnet hurtigst muligt, uden at vente på at ambulancen bliver ledig. Transportholdet søger dog til stadighed at nedbringe responstiden for transporter af specielt de mest syge nyfødte. En grundig registrering muliggør identificering af de forhold, som betyder mest for responstiden.
Alle de transporterede børn var levende efter transporten.
96 børn blev kørt til neonatalafdelingerne i Randers og Viborg, mens 105 blev transporteret til Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital. De øvrige børn blev kørt til en række andre hospitaler, hvoraf de fleste (32 børn) blev kørt til Odense Universitetshospital på mistanke om, at de havde behov for operation for en sygdom i mave eller tarm.
Derudover blev 89 børn blev kørt med babyambulancen den anden vej – fra et universitetshospital til en neonatalafdeling på et regionshospital – efter at have fået det bedre.
I alt rykkede babyambulancen i Region Midtjylland ud 339 gange i 2010, hvilket er noget mere end i 2009, hvor transportordningen udførte 267 transporter. Stigningen skyldes især flere transporter med let til moderat syge børn, mens antallet af transporter med svært syge børn i respirator har ligget konstant siden ordningens start.
Den mest almindelige årsag (116 børn) til overflytning var vejrtrækningsproblemer hos den nyfødte. Vejrtrækningsproblemer kan være første tegn på en alvorlig infektion, der kan være fatal for nyfødte.
