Sundhedsfaglig visitator på AMK får kritik for at overse hjernehindeblødning

En sundhedsfaglig visitator på en af landets AMK-vagtcentraler har fået kritik fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, efter at visitatoren ifølge nævnet ikke foretog en tilstrækkelig behandling af en 38-årig patient, som få dage senere døde af en hjerneblødning. Visitatoren viderestillede opkaldet til lægevagten, men burde have sendt en ambulance.

I det følgende gengives den del af afgørelsen fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der vedrører den sundhedsfaglige visitator. Der var også klaget over vagtlægen og en praktiserende læge, der begge også fik kritik for deres del af behandlingsforløbet. Afgørelsen er anonymiseret.

”Du har klaget over, at din daværende samlever ██████████ ikke fik en korrekt behandling af AMK-sundhedsfaglig visitator Person1 hos AMK-Vagtcentralen, Region A, den 15. august 2024.

Vi har forstået, at det centrale i din klage er, at:

  • det ikke var relevant at viderestille din samlever til lægevagten, da der burde have været sendt en ambulance på baggrund af hans symptomer.
Sagsfremstilling

Vi har brugt oplysningerne i journalen, hvis vi ikke har skrevet andet.

Den 15. august 2024 kl. 5.38 ringede █████ på 38 år til AMK-Vagtcentralen, Region A, da han havde kraftig hovedpine, hvor han blev vurderet af AMK-sundhedsfaglig visitator Person1. Han blev herefter viderestillet til Behandlingssted 1 til videre vurdering.

Du har oplyst i klagen, at ███████████ få dage senere afgik ved døden grundet en hjerneblødning.

Begrundelse

Vi behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. En autoriseret sundhedsperson skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit sundhedsfaglige virke.

Vi vurderer i vores afgørelse, om den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det betyder, at vi tager stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Normen er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, sundhedspersonen har på behandlingstidspunktet.

Vi tager ikke stilling til, om en patient har modtaget den bedst mulige behandling.

Vi har modtaget partshøringssvar fra AMK-sundhedsfaglig visitator Person1. Partshøringssvaret er indgået i den samlede vurdering af sagen.

Vi har herudover til brug for sagen indhentet lydfilen fra opkaldet til AMK-Vagtcentralen den 15. august 2024. Det fremgår af lydfilen fra opkaldet, at AMK-sundhedsfaglig visitator Person1 spørger ind til ████████s symptomer, hvor han oplyser, at han har meget hovedpine og smerter i tindingerne og i nakken, når han hoster, ligesom han benægter, at han tidligere har haft migræne. Han oplyser ligeledes, at han ikke kan bøje sit hoved bagover. Herefter taler du med AMK-sundhedsfaglig visitator Person1, hvor du oplyser, at han er bleg og er vågnet af hovedpinen, hvorefter der omstilles til lægevagten.

Vores resultat

Vi vurderer, at der er grundlag for at kritisere AMK-sundhedsfaglig visitator Person1 for behandlingen.

Vi har lagt vægt på, at:

  • ██ oplyste, at han havde kraftig hovedpine samt smerter i tindingerne og i nakken, når han hostede, ligesom han benægtede, at han tidligere havde haft migræne. Han oplyste ligeledes, at han ikke kunne bøje sit hoved bagover. Det blev herudover oplyst af dig, at han var bleg og var vågnet af hovedpinen.

Ved sundhedsfaglig visitering hos AMK-vagtcentralen foretages der en vurdering i forhold til hastegraden af patientens tilstand ved en systematisk afdækning af patientens symptomer. Denne visitering foregår ved hjælp af Dansk Indeks for Akuthjælp, som er opdelt i kapitler ud fra symptomer, og hvor det er beskrevet, hvordan den sundhedsfaglige visitator skal spørge patienten. Det er herudover også beskrevet, hvordan visitatoren skal reagere fx ved at sende en ambulance, og hvor hastende den skal være. Hastegraden i forhold til patientens symptomer vil ligeledes normalt skulle afdækkes efter det såkaldte ABCDE-princip, som dækker over en stillingtagen til patientens luftveje, vejrtrækning, kredsløb og bevidsthedsniveau som de væsentligste.

  • AMK-sundhedsfaglig visitator Person1 ikke foretog en tilstrækkelig behandling af ████████████, da hun ikke foretog en fyldestgørende vurdering ud fra de symptomer, som han havde oplyst om, samt ikke spurgte yderligere ind til neurologiske symptomer.
  • AMK-sundhedsfaglig visitator Person1 derfor burde have spurgt yderligere ind til neurologiske symptomer, men burde også på baggrund af oplysningerne om ███████s hovedpine, som var angivet til at være kraftig, pludselig og tiltagende, have sendt en ambulance med hastegrad B. Det var derfor ikke tilstrækkeligt, at hun stillede om til Behandlingssted 1, da hun burde have haft mistanke om et muligt stroke, som er enten en blodprop eller blødning i hjernen, såsom en hjernehindeblødning.

Hos patienter, som oplyser om pludselig og kraftig hovedpine, er dette reguleret i kapitel 19 i Dansk Indeks for Akuthjælp, som omhandler hovedpine. Herudfra skal hovedpinesymptomerne afdækkes i forhold til, om hovedpinen er opstået pludseligt, graden af intensitet, og om den er anderledes i forhold til normal hovedpine. Herudover bør der spørges ind til, om der er udslæt på huden, feber, og om patienten har slået hovedet, eller om der er kvalme og opkastning. Hvis hovedpinen er kraftig og tiltagende, bør der ifølge indekset bestilles en ambulance med hastegrad B, som er den næstmest hastende kørsel. Der bør ligeledes ved pludselig kraftig hovedpine efter indeksets kapitel 26 om stroke spørges yderligere ind til, om der fx er neurologiske udfaldssymptomer, såsom lammelser, synsforstyrrelser eller svimmelhed, da dette kan være symptomer på enten en hjerneblødning eller blodprop i hjernen, når der samtidig er hovedpine.

AMK-sundhedsfaglig visitator Person1 har derfor handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af din daværende samlever ████████ den 15. august 2024 hos AMK-Vagtcentralen, Region A.”

Annonce