En akutlæge, der i september 2022 rykkede ud med en akutlægebil til en alvorligt syg patient, har fået kritik fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Under akutlægens behandling af patienten blev en iltslange ikke placeret korrekt, idet den blev lagt i spiserøret, og akutlægen opdagede ikke, at iltslangen var anlagt forkert. Sidstnævnte udløser kritikken fra disciplinærnævnet.
En vagtlæge har fået kritik for at have handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard, efter at vagtlægen i en konkret sag undlod at tilkalde en ambulance til en patient, der oplevede smerter i brystet med udstråling til venstre arm, var koldtsvedende, havde kastet op, og havde fået målt et blodtryk på 165/119. Patienten fik efterfølgende en blodprop i hjertet.
En sygeplejerske, der fungerede som sundhedsfaglig visitator på en AMK-vagtcentral, får kritik fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn for ikke at have foretaget en relevant afdækning af symptomer ved et fornyet 112-opkald fra en patient. Disciplinærnævnet slår fast, at der ved hvert opkald til AMK-vagtcentralen skal foretages en ABCDE-vurdering.
Styrelsen for Patientklager har netop udtalt kritik af en ambulancebehandler, fordi det blev vurderet, at der var tale om en utilstrækkelig undersøgelse og mangelfuld konferering. Men det er en afgørelse, der giver anledning til undren, og den står ikke alene. Derfor skal vi tilbage til at lade ambulancefolkene bruge deres faglighed, skriver Thomas Brücker fra FOA i dette debatindlæg.
Da en ambulance i november 2019 rykkede ud til en patient, som var faldet ned fra et tag, var ambulancebehandlerens undersøgelse af patienten både mangelfuld og utilstrækkelig. Desuden burde behandleren have konfereret med en AMK-læge. Det fastslår Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som konkluderer, at behandleren handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard.
En ambulancebehandler og tre læger får ikke kritik for at undlade immobilisering ved transport af en patient efter et trafikuheld. Det fremgår af en afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Nævnet slår fast, at immobilisering af nakke og ryg efter trafikuheld ikke er indiceret, når der ikke er subjektive klager eller objektive fund.
En sag ved Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er endt med kritik af en paramediciner, der ifølge nævnet handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af en patient med en blødersygdom. Paramedicineren afsluttede behandlingen, men senere blev det konstateret, at patienten havde en hjernehindeblødning.
En paramediciner handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard under en udrykning i maj 2014. Det har Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgjort. Nævnet retter hård kritik mod paramedicineren for at have ladet en patient gå ned af trappen selv, trods at der var mistanke om blødning i hjernen. Paramedicinerens kritiseres også for, at der ikke blev målt GCS og EKG samt at trombolysevagten ikke blev kontaktet.
Selv om en patient har en aftale med et bestemt sygehus om, at patienten skal henvende sig dér, såfremt der opstår problemer efter en operation, er det i orden, hvis en ambulancebehandler vælger at følge den lokale driftsstandard og bringe patienten til det nærmeste, egnede sygehus. Det fastslår Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
En ambulancebehandler handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard, da han i august 2010 blev kaldt ud til en kvinde, der var faldet. Behandleren mente, at kvinden var beruset, men i en ny afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kritiseres behandleren for at have fokuseret på tilstedeværelsen af tomme flasker og spirituslugt – og undladt at foretage en undersøgelse af patienten samt undladt forsøg på at overtale patienten til at følge med på skadestuen. Desuden kritiseres det, at ambulancebehandleren ikke skrev en ambulancejournal.
Copyright © 2023 · BeredskabsInfo