Google Maps
Brandvæsen

Brandfolk får lov til at beholde uniformer

Brandfolkene i Sorø får alligevel lov til at bære deres paradeuniformer ved f.eks. kvartalsspisninger, interne fester, bryllupper og begravelser – men stadig ikke ved den traditionelle nytårsparade. Det har Vestsjællands Brandvæsen besluttet. Fremover er det dog den lokale brandmandsforening, som skal betale for uniformer til nye brandfolk.

Brandvæsen

Fortsat stor mangel på brandfolk i Danmark

Der mangler fortsat mange brandfolk på de danske brandstationer. En ny opgørelse fra beredskabernes fælles rekrutteringskampagne viser, at 139 brandstationer i øjeblikket mangler ca. 400 brandfolk. Det er både deltidsbrandfolk og frivillige brandfolk, som der er mangel på rundt omkring i landet.

Brandvæsen

Nyt samarbejde skal øge sikkerheden ved ulykker med el- og hybridbiler

El- og hybridbiler bliver gradvist mere udbredte. Men selv om de er langt mere miljøvenlige end benzin- og dieselbiler, så udgør de en særlig fare for reddere og brandfolk. Faremomentet er især batteriet, for hvis der ved en ulykke går overgang i batteriet til karosseriet, så kan det slå folk ihjel. Et samarbejde mellem Danmark og Norge har ført til et nyt kursus, der skal lære redningsfolk om de særlige farer.

Google Maps
Brandvæsen

Frygter at ny spareplan går ud over sikkerheden

Fra maj skal brandfolkene i Roskilde varetage serviceopgaver, samtidig med, at de indgår i det akutte udrykningsberedskab. Og det vil ifølge brandfolkene ikke kunne hænge sammen. Tværtimod vil det gå ud over sikkerheden for borgerne. Ifølge beredskabsdirektøren er der imidlertid ingen vej uden om besparelserne – og beredskabet vil kunne dækkes fra nabostationer.

Brandvæsen

Brandfolk i strid med ledelsen om uniformer

Hos Vestsjællands Brandvæsen er paradeuniformerne blevet ofre for en spareplan, som har fundet effektiviseringer for 2,2 mio. kr. Brandfolkene får lov til at beholde de udleverede uniformer, men de må ikke bæres offentligt – og dermed var det en klar protest fra brandfolkenes side, da et arrangement i Sorø blev afviklet med brandfolkene i paradeuniformer.

Brandvæsen

Kommunale beredskaber vil have statslig pulje til at betale for kæmpeindsatser

Der skal etableres en national katastrofepulje, som de kommunale beredskaber kan trække på, når der har været store udgifter til indsatsen ved terror, naturkatastrofer eller andre uventede hændelser. Det mener formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen (billedet), som henviser til, at kommunerne har haft udgifter på mindst 10 mio. kr. ved stormfloden tidligere på måneden.

Brandvæsen

Observatør hos brandvæsen fik brug for hjertestarteren

Den seneste tid har Østsjællands Beredskab haft fire studerende fra katastrofe- og risikomanageruddannelsen i praktik. Som led i praktikopholdet kører de studerende med beredskabets indsatsleder som observatør. For Louise blev det en begivenhedsrig vagt, hvor hun måtte have hjertestarteren og førstehjælpskundskaberne i brug efter et færdselsuheld – og under genoplivningsforsøget indløb en brandmelding.