Det behøver ikke være en enkelt ekstrem hændelse, der fører til posttraumatiske stresssymptomer hos ambulanceansatte. Et nyt studie blandt 451 ambulanceansatte peger på, at den samlede belastning fra mange kritiske hændelser over tid også har betydning. Den langvarige sammenhæng blev dog kun fundet blandt ansatte, som samtidig havde oplevet deres værste hændelse som følelsesmæssigt meget belastende.
Posttraumatiske stresssymptomer blandt ambulanceansatte kan hænge sammen med den samlede belastning fra mange kritiske hændelser og ikke kun med én enkelt meget voldsom oplevelse.
Det viser et nyt studie fra blandt andet Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital. Forskerne har fulgt 451 ambulanceansatte og undersøgt sammenhængen mellem deres udsættelse for kritiske hændelser og udviklingen af posttraumatiske stresssymptomer.
Resultaterne peger på, at posttraumatiske stresssymptomer ikke nødvendigvis kan føres tilbage til én enkelt alvorlig hændelse. Den samlede belastning fra mange kritiske hændelser over tid kan også have betydning.
”Nu ligger der endelig forskning på noget, vi og de ansatte har peget på i mange år. Og det bør få alle advarselslamper til at blinke: Det er ikke kun voldsomme hændelser, der giver psykiske belastningsreaktioner og PTSD”, siger Thomas Brücker, der er formand for Service-, Kost-, Teknik- og Beredskabssektoren i FOA.
Den værste hændelse har også betydning
Studiet viser dog også, at antallet af kritiske hændelser ikke kan stå alene. Forskerne undersøgte, hvor følelsesmæssigt intens den værste hændelse havde været for den enkelte ambulanceansatte.
Over en periode på 12 måneder var sammenhængen mellem mange kritiske hændelser og posttraumatiske stresssymptomer kun vedvarende blandt de ambulanceansatte, der samtidig havde oplevet deres værste hændelse som følelsesmæssigt meget belastende.
Resultaterne peger dermed på et samspil: Det er ikke nødvendigvis kun én enkelt voldsom hændelse, der er afgørende, men mange kritiske hændelser kan tilsammen bidrage til belastningen, når den ansatte samtidig har været udsat for mindst én hændelse med stor følelsesmæssig påvirkning.
Niveauet af posttraumatiske stresssymptomer faldt desuden over tid i alle grupper. Faldet var dog mindre blandt de ambulanceansatte, der havde været udsat for mange kritiske hændelser.
FOA: Også hverdagens hændelser skal tages alvorligt
FOA mener, at studiet bør føre til større opmærksomhed på den psykiske belastning, der kan opbygges gennem ambulancearbejdet over tid, frem for at indsatsen alene koncentreres om særligt voldsomme enkelthændelser.
”Rigtig mange dagligdagshændelser hos ambulance- og brandfolk er lige så opslidende som de voldsomme. De har bare ikke tidligere udløst noget som helst – hverken erstatning eller forebyggende tiltag. Den dårlige nyhed er, at vores medlemmer udsættes for noget, der gør dem syge. Den gode nyhed er, at vi nu kan dokumentere, at vi kan gøre noget ved det”, siger Thomas Brücker.
FOA efterlyser blandt andet årlige screeninger for psykiske belastningsreaktioner, løbende obligatorisk supervision og støtteordninger på arbejdspladserne. Fagforbundet mener, at forebyggelsen både skal rette sig mod meget voldsomme enkelthændelser og den belastning, som kan opbygges gennem gentagne hændelser.
”Det her studie peger direkte på, at vi skal kigge på både de voldsomme enkeltstående hændelser og dagligdagshændelserne, når vi taler forebyggelse. Vi er nødt til at få arbejdsgiverne på banen og tilbyde årlige screeninger for psykiske belastningsreaktioner, løbende obligatorisk supervision og støtteordninger på arbejdspladsen”, siger Thomas Brücker.
Brandfolk skal også undersøges
Forskerholdet undersøger også psykiske belastningsskader blandt andre faggrupper. Desuden er der bevilget penge fra Arbejdsmiljøforskningsfonden til en undersøgelse af psykiske belastningsskader blandt danske brandfolk.
Det projekt skal blandt andet kortlægge forekomsten af PTSD og undersøge sammenhængen mellem kritiske hændelser og psykiske lidelser blandt brandfolk.
