
Politi


Midt- og Vestjyllands Politi får mobil politistation
Som den første politikreds i landet har Midt- og Vestjyllands Politi fået en ny type mobil politistation, som fremover skal bruges til kredsens forebyggende arbejde og tryghedsskabende indsatser. Den mobile politistation vil desuden i mindre omfang blive brugt ved efterforskningsopgaver, hvor politiet har brug for en særligt tæt kontakt til et lokalområde.

Hverdagens helte fik anerkendelse fra politiet
Mandag fik fem af hverdagens helte i Østjylland stor tak for en god gerning, der har hjulpet borgere i nød. Her overrakte politidirektør Helle Kyndesen fra Østjyllands Politi takkebreve på politistationen i Aarhus. De fem var blevet indstillet af politiets medarbejdere og blev alle fundet egnet til at modtage en dusør – et lille kontantbeløb – for deres gode gerning.

Gør klar til nyt udbud af SINE-driften
Statens kontrakt om drift af beredskabernes fælles radionet, SINE, løber frem til 2020 med mulighed for et års forlængelse. Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation gennemførte derfor i 2016-2017 en teknisk dialog med markedsaktører om det kommende genudbud SINE, og forventningen er nu, at udbuddet kan igangsættes i 2018.

Kontrakt på Københavns Politis HS2-vagtcentralsystem i udbud
Kontrakten på de kommende fire års support, vedligeholdelse og videreudvikling af Københavns Politis særlige vagtcentralsystem, HS2, er blevet sendt i udbud. Kontrakten, der har en værdi på 36 mio. kr., skal understøtte, at Københavns Politi kan opretholde den operative parathed døgnet rundt og i værste fald kan drive en større politiaktion i flere døgn i træk. HS2 skal derfor holdes i konstant drift uden nedbrud.

Brandvæsen overvejer at anlægge sag mod politiet
Hvem skal betale de ca. 1 mio. kr., som den ekstraordinære flygtningesituation i 2015 kostede Lolland-Falster Brandvæsen? Brandvæsenet mener, at det er politiet eller Integrationsministeriet, som skal betale, mens de to myndigheder mener, at opgaven var omfattet af beredskabsloven – og dermed skal betales af brandvæsenet selv. Nu overvejer brandvæsenet så at lægge sag an mod politiet.

Politiet indsætter off-road-motorcykler i kampen mod bander
Københavns Politi har indkøbt nye off-road-motorcykler, som skal indgå i politiets indsats i den aktuelle bandekonflikt. De nye motorcykler er særligt velegnede til at køre i forskelligt terræn, f.eks. grus, græs, fortove og trapper, og gennem smalle passager, porte, døre og cykelbomme. Dermed kan politiet patruljere i de områder og det terræn, hvor bandekonflikten finder sted.

Brandfolk afventer politieskorte ved udrykning til småbrande i Kolding-bydel
Når brandvæsenet i Kolding får melding om mindre brande i Skovparken-området, så afventer brandfolkene nu, at politiet har været fremme og vurderet situationen – og først derefter kører de ind og slukker branden. Årsagen er, at der er risiko for, at brandfolkene rammes af kasteskyts, og derfor skal politiet først vurdere, om der er ”dårlig stemning”.

Politiet til bilister: Tak fordi I skabte plads til udrykningskøretøjerne
Lørdag blev Vestmotorvejen ramt af et større trafikuheld mellem Sorø og Slagelse. Fem biler var impliceret i uheldet, hvor tre personer kom lettere til skade. Men uheldet har også fået Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til at bringe en tak til bilisterne. Politiets indsatsleder var nemlig imponeret over, at bilisterne skabte god plads til udrykningskøretøjerne.

Nye SINE-skadestedssæt udskydes igen
Udvidelsen af antallet af skadestedssæt på SINE-radionettet fra 200 til 232 og indførelsen af 100 nye assistance-skadesæt er endnu en gang blevet udskudt. Det skyldes, at Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation har erfaret, at der stadig er enkelte beredskaber, der ikke har fået opdateret deres SINE-radioer med den nye struktur.