Præhospital
To regioner vil købe nyt kontrolrumssystem til AMK-vagtcentralerne
Region Sjælland vil anskaffe et nyt kontrolrumssystem til AMK-vagtcentralen i Næstved og mobilapplikationer til de præhospitale enheder i regionen. Aftalen om leverance og vedligeholdelse er sendt i udbud og vil få en løbetid på hele 10 år. Samtidig vil Region Nordjylland få option på at koble sig på Region Sjællands udbud og købe et tilsvarende kontrolrumssystem.
Debat: Naive politikere bemander ambulancer med for uerfarne elever
Ambulancereddere er en mangelvare i alle landets regioner. Det presser ambulancetjenesterne, og det har fået politikere til helt ekstraordinært at tillade uerfarne elever at køre ambulancerne. Nu frygter redderne for patientsikkerheden, skriver Bent Holst, der er bestyrelsesmedlem i Reddernes Fagforening, i dette debatindlæg.
Ambulancer i Region Sjælland bemandes nu med redderelever
En kombination af mangel på reddere og højt sygefravær har fået Region Sjælland til at aktivere den særlige dispensation, som giver mulighed for at bemande ambulancerne med ikke-uddannede ambulancefolk. Den ene plads på flere ambulancer bemandes derfor nu med redderelever, der har gjort deres tredje skoleperiode færdig. Og måske bliver det en permanent ordning.
Akutlægebiler tester behandling med binyrebarkhormon ved hjertestop
Et nyt studie tester, om tidlig behandling med binyrebarkhormon kan forbedre prognosen efter hjertestop. Udfordringen er, at lægemidlet skal gives af akutlægerne på stedet, hvor patienten ikke er ved bevidsthed. Studiet er et samarbejde mellem Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Region Hovedstadens Akutberedskab, hvor læge og ph.d.-studerende Laust Obling undersøger 120 patienter med hjertestop.
Bonus på 30.000 kr. skal sikre de nordjyske responstider
Ambulancernes responstider i Region Nordjylland er under hårdt pres, fordi Falck om 1½ måned skal overdrage ambulancekørslen til regionens nye ambulancetjeneste og PreMed. Hidtil har Falcks reddere nægtet at tage ekstravagter på grund af utilfredshed over Falck og håndteringen af overgangen til de nye operatører. Men nu har redderne accepteret et tilbud om en bonus på 30.000 kr.
Slap med betinget fængsel for at fyre fyrværkeri mod ambulance
En 17-årig mand skal ikke i fængsel for at have affyret et bomberør i nærheden af en ambulance. I en ny dom slår byretten i Herning godt nok fast, at handlingen var til fare for liv eller førlighed for de tre personer i ambulancen. Men den 17-årige slap med 30 dages betinget fængsel, som altså kun skal afsones, hvis han begår ny kriminalitet.
Stor transportopgave søndag: Hvert 5. minut flyttes en patient
Søndag begyndte flytningen af patienter til Region Midtjyllands nye hospital i Gødstrup. Siden kl. 7 har ambulancer, patienttransporter og vognmænd arbejdet med at flytte patienter fra Holstebro til Gødstrup. I søndagens løb vil der ankomme en patient hvert 5. minut. Alle patienter bliver ledsaget af en læge, uanset hvad de fejler.
Efter skandalesager: Direktør for Akutberedskabet fratræder
Freddy Lippert er med omgående virkning fratrådt som direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab. Jonas Egebart, der kommer fra en stilling som lægefaglig vicedirektør på Nordsjællands Hospital, er konstitueret i stillingen, som nu bliver slået op. Den ledelsesmæssige ændring sker efter at Akutberedskabet har været under hård kritik, blandt andet på grund af alvorlige problemer med AMK-vagtcentralens modtagelse af opkald fra 112, som regionspolitikerne ikke var orienteret om.
Debat: Kan ”ris” fra borgerne pludselig blive til en formel klage over en redder?
Borgerne i Region Hovedstaden har mulighed for at komme med ris og ros til ambulanceredderne i regionen. Men regionen skelner ikke mellem uformelle tilkendegivelser om ”ris” og formelle klager over en ambulanceredder. Derfor er det uklart, om der reelt er tale om en klage, skriver fællestillidsmand Andreas Keil fra Hovedstadens Beredskab i dette debatindlæg.