572.000 kroner til brandmands enke

Firmaet bag den voldsomme fyrværkerikatastrofe i Seest ved Kolding, N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik A/S, anerkender, at det er ansvarligt for de skader, der er opstået i kølvandet på den voldsomme eksplosion. Det fremgår af en dom fra Vestre Landsret, hvor fyrværkerifabrikken har accepteret at betale 572.000 kroner i erstatning for tab af forsørger til enken efter den frivillige brandmand, der omkom ved eksplosionen.

Ved at acceptere erstatningen har fabrikken accepteret, at den er objektivt erstatningsansvarlig efter lov om erstatning for miljøskader. Det betyder, at de mange andre spørgsmål om erstatning kan gennemføres uden retssager, skriver Jyllands-Posten.

Annonce