De sundhedsfaglige visitatorer på Region Syddanmarks AMK-vagtcentral i Odense arbejder i et skadeligt psykisk arbejdsmiljø. Det konkluderer Arbejdstilsynet, som har givet vagtcentralen et påbud. Medarbejdernes arbejdsmiljørepræsentant mener dog, at der er en brokkultur på vagtcentralen, hvor de sundhedsfaglige visitatorer altid skal finde noget at brokke sig over.
En nyudviklet app fra Præhospitalt Center i Region Sjælland gør, at ambulanceredderne hurtigere kan træffe den korrekte beslutning om, hvor akutpatienter skal transporteres hen. Det sparer kostbar tid for både ambulanceredderne og patienterne, og det er baggrunden for, at den nye app har givet en nominering til Arbejdsmiljøprisen 2018.
Siden 2012 har ingen danske brandfolk fået anerkendt en kræftsygdom som erhvervssygdom. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I perioden har op imod 90 brandfolk ellers søgt om at få anerkendt deres kræftsygdom, men sagerne er blevet afvist, da Erhvervssygdomsudvalget ikke mener, at der er årsagssammenhæng mellem brandmandsjobbet og kræft.
De første resultater af de danske forskningsprojekter Biobrand og Epibrand viser, at jobbet som brandmand på nogle områder giver en øget risiko for kræft og hjertekarsygdomme. Mest markant er det, at foreløbige undersøgelser tyder på, at brandfolks forekomst af en række hjertekarsygdomme er statistisk signifikant højere end hos referencegrupperne.
Branchearbejdsmiljøudvalget for Transport og Engros har udsendt en ny branchevejledning om sikkerhed og sundhed ved røgdykning. Formålet med branchevejledningen er at forebygge ulykker og sygdom i forbindelse med røgdykkerindsatser, så indsatserne kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Inden for det seneste år har 64 pct. af autoredderne været i en farlig situation, hvor de måtte springe til siden for ikke at blive ramt af en uopmærksom bilist. Det viser en ny undersøgelse med deltagelse af 273 reddere. 28 pct. af redderne fortæller endvidere, at de fået påkørt deres afspærringsmateriel af en uopmærksom bilist, og 6 pct. af redderne har fået påkørt deres køretøj.
I august kom en af Hovedstadens Beredskabs brandfolk til skade i forbindelse med slukningen af en større lejlighedsbrand, hvor der blev anvendt kredsløbsrøgdykkerapparater af typen BG4. Brandmanden pådrog sig forbrændinger i ansigtet, da hans røgdykkermaske pludselig ikke sluttede tæt. Som følge af ulykken har Hovedstadens Beredskab fået et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, og beredskabet understreger, at man tager brandfolkenes sikkerhed alvorligt.
Når brandvæsenet i Kolding får melding om mindre brande i Skovparken-området, så afventer brandfolkene nu, at politiet har været fremme og vurderet situationen – og først derefter kører de ind og slukker branden. Årsagen er, at der er risiko for, at brandfolkene rammes af kasteskyts, og derfor skal politiet først vurdere, om der er ”dårlig stemning”.
Det vil være i strid med EU-lovgivningen, hvis brandfolkene hos Hovedstadens Beredskab får øget antallet af døgnvagter fra 87 til 103 om året. Det mener tillidsmanden for brandfolkene i Hovedstadens Beredskab, der kalder planerne for kommunal social dumping, hvor Falcks overenskomster bruges som løftestang af det kommunale beredskab.
Copyright © 2018 · BeredskabsInfo