Børn overhører røgalarmer – mors stemme er mere effektiv

Mange børn op til 16 år sover videre, når røgalarmen går i gang. Det er dokumenteret i udenlandske videnskabelige afhandlinger, og det har fået de amerikanske sikkerhedsmyndigheder til at gøre opmærksom på fænomenet. Børnene registrerer lydene, men sorterer dem fra som irrelevante, og vågner derfor ikke. En anden undersøgelse tyder dog på, at der er en forholdvis simpel løsning: En optagelse af børnenes mors stemme er nemlig langt mere effektiv end røgalarmernes traditionelle alarmsignal.

I mange danske hjem sover børn og forældre i hver sin afdeling af boligen. Det betyder, at forældrene ikke altid vil kunne høre, hvis alarmen går i gang i børneafsnittet. Hvis børnene sover på første sal og forældrene i stuen, kan der være situationer, hvor forældrene ikke kan høre, at alarmen går hos børnene.

“Det er ny viden for os, og når vi forhører os hos relevante myndigheder, er der heller ingen, der er opmærksomme på problemet. Eftersom vi godkender de fleste røgalarmer herhjemme, føler vi os forpligtet til at rykke ud med den viden vi har, når den har en karakter som denne”, siger Helga Møller, der er direktør i Dansk Varefakta Nævn (DVN).

Beredskabschef Knud Børge Møller, Hjørring tager problemet alvorligt, men mener ikke, der er grund til panik: “Selvom mellem 60 og 80 danskere hvert år omkommer ved brand, så er der kun ganske få børn i mellem. Sidste år var der således ingen børn blandt de omkomne”. Beredskabschefen tilføjer, at han helt aktuelt har været ude til en brand, hvor ilden opstod om natten i børnenes soveafsnit, mens moderen sov et andet sted i huset. “Lykkeligvis kom faderen hjem fra arbejde og opdagede branden, og alle fire børn blev reddet ud”, fortæller Knud Børge Møller.

Hvis man vil sikre sig mod en opstået brand ved boligens børneafsnit, anbefaler Dansk Varefakta Nævn, at man anvender såkaldt serieforbundne røgalarmer. Det er alarmer, der er forbundne med hinanden enten trådløst eller med ledning og som alle udløses, hvis bare en af alarmerne registrerer røg. Nogle børn vil vågne ved alarmen, men især mindre børn kan handle irrationelt, når de vækkes af en alarm og for eksempel finde på at gemme sig i et skab. Her anbefaler Knud Børge Møller, at forældre tager en snak med børnene om flugtveje og hensigtsmæssige reaktioner i tilfælde af brand. Først og fremmest handler det om at komme ud straks, når det brænder, og at børnene ikke gemmer sig.

Lydmålinger tyder på, at alarmsignalet fra røgalarmen kan ændres, så børn i højere grad vågner. Det vil DVN nu undersøge nærmere, ligesom DVN vil bringe spørgsmålet op i forbindelse med ændringer af de europæiske standarder for røgalarmer.

BeredskabsInfo har tidligere omtalt en undersøgelse, der er gennemført af forskere fra Columbus Children”s Hospital og offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Pediatrics. Undersøgelsen konkluderer, at hvis huset brænder, og sovende børn skal vækkes, så er alarmsignalerne fra en røgalarm kun halvt så effektive som en optagelse af børnenes mors stemme, hvor de får besked på at vågne op og forlade huset. Undersøgelsen peger også på, at overraskende mange børn ikke bliver vækket af en traditionel røgalarm.

Forskerne Columbus Children”s Hospital understreger, at det statistiske grundlag for deres undersøgelse er begrænset, men at tendensen er klar. I undersøgelsen var det kun godt halvdelen af børnene, der vågnede, når en almindelig røgalarm blev aktiveret mens de sov dybt. Derimod vågnede over 95% af børnene, hvis der i stedet blev afspillet en lydoptagelse med deres mors stemme med beskeden “(barnets navn)! (barnets navn)! Vågn op! Stå op! Forlad værelset!”.

Der var også en markant forskel på, hvor lang tid der gik, inden børnene reagerede i de to tilfælde: Der gik i gennemsnit tre minutter inden børnene vågnede op, når røgalarmen blev anvendt, mens der kun gik 20 sekunder, når lydoptagelsen af børnenes mors stemme blev anvendt.

Forskerne har ikke en entydig forklaring på, hvorfor der er så stor forskel på de to alarmeringsmetoders effektivitet. Derfor vil man gerne lave en større undersøgelse, hvor man skal prøve at vurdere, om børnene reagerer på, at de hører deres eget navn, på deres mors stemme eller om det simpelthen er en forskel i frekvensen, som gør lydoptagelsen mere effektiv.

Annonce