Kommunerne skal i langt højere grad tænke frivillige organisationer, foreninger og lokale fællesskaber ind i deres beredskabsplanlægning. Det mener KL, som nu har udsendt seks anbefalinger til, hvordan kommunerne kan styrke samarbejdet med civilsamfundet. Målet er blandt andet at sikre bedre hjælp til sårbare borgere under kriser og skabe klarhed om, hvilke opgaver de frivillige kan løse.
Kommunerne bør allerede inden en krise opstår etablere et tættere og mere systematisk samarbejde med civilsamfundet. Det er hovedbudskabet i seks nye anbefalinger fra KL, der skal hjælpe kommunerne med at inddrage frivillige organisationer, foreninger og lokale netværk i beredskabsarbejdet.
Anbefalingerne skal blandt andet sikre, at kommunerne får bedre mulighed for at trække på civilsamfundets ressourcer, lokalkendskab og kontakt til borgere, som myndighederne ikke nødvendigvis har kontakt med i det daglige.
KL understreger samtidig, at civilsamfundet ikke skal erstatte kommunernes fagprofessionelle medarbejdere. De frivillige skal derimod supplere kommunernes indsats med blandt andet praktisk hjælp, lokal viden og kontakt til borgere, der kan få særlige behov under en krise.
”Det er kommunernes ansvar at sikre danskernes tryghed under en krise, og det forbereder vi os på hver eneste dag. En stor del af det er at inddrage civilsamfundet, for fodboldtræneren, besøgsvennen og de mange lokale foreninger har enormt meget viden om lokalområdet og om de borgere, som kan få brug for hjælp, hvis krisen rammer”, siger Lone Loklindt, der er formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Samfundssikkerhedsudvalg.
Seks anbefalinger til kommunerne
KL peger i sine anbefalinger på seks områder, hvor kommunerne kan styrke samarbejdet med civilsamfundet. Det handler om at afklare roller og forventninger, tage udgangspunkt i det lokale risikobillede, finde relevante samarbejdspartnere, bygge videre på eksisterende samarbejder, inddrage civilsamfundet inden krisen og sikre en tydelig forankring af samarbejdet.
Et centralt element er, at kommunerne på forhånd skal afklare, hvilke opgaver frivillige organisationer og lokale fællesskaber kan bidrage til. Samarbejdet kan spænde fra uformel dialog til egentlige partnerskabsaftaler, hvor parterne har aftalt mere konkrete opgaver.
Kommunerne bør samtidig tage udgangspunkt i de risici, der er særligt relevante lokalt. Det kan eksempelvis være forhold knyttet til kommunens geografi, infrastruktur eller befolkningssammensætning.
På den baggrund kan kommunerne identificere de organisationer og lokale fællesskaber, som har de bedste forudsætninger for at bidrage til beredskabet.
Særligt fokus på sårbare borgere
KL fremhæver, at civilsamfundet kan spille en vigtig rolle i forhold til borgere, som kommunerne ikke allerede har tæt kontakt med, men som kan få behov for hjælp under en krise.
Det kan blandt andet være borgere med begrænsede sociale netværk eller andre forhold, som gør det vanskeligt for dem at håndtere en længerevarende krisesituation.
Her kan eksempelvis boligorganisationer, grundejerforeninger, væresteder og lokale sociale tilbud være relevante samarbejdspartnere. De kan have kontakt til borgere, som ikke nødvendigvis bliver nået gennem myndighedernes almindelige informationskanaler.
KL peger også på erfaringerne fra coronakrisen, hvor lokale foreninger og fællesskaber bidrog til at formidle information og hjælpe borgere, som myndighederne havde vanskeligt ved at nå.
Samtidig understreges det, at kommunernes ansvar varierer, alt efter om der er tale om borgere i kommunens varetægt, eksempelvis på plejehjem og botilbud, eller borgere, som i det daglige klarer sig selv.
Frivillige skal inddrages inden krisen
Ifølge KL er det afgørende, at samarbejdet med civilsamfundet etableres, inden en krise opstår. Det giver mulighed for at afklare ansvar, opbygge relationer og skabe en fælles forståelse af, hvordan samarbejdet skal fungere i praksis.
Kommunerne kan eksempelvis invitere frivillige organisationer til beredskabsfora, dialogmøder, workshops og øvelser. Derudover kan eksisterende frivillighedsråd og lokale netværk anvendes til at etablere kontakten.
”Derfor skal vi i kommunerne sikre et stærkt samarbejde, inden krisen rammer, og nu får kommunerne en række konkrete greb til at styrke det samarbejde”, siger Lone Loklindt.
KL anbefaler desuden, at samarbejdet forankres både politisk og ledelsesmæssigt i kommunerne. Det skal sikre, at samarbejdet ikke alene afhænger af personlige kontakter, men bliver en del af den samlede beredskabsplanlægning.
Flere kommuner er allerede i gang
KL fremhæver i sin publikation en række kommuner, der allerede har etableret forskellige former for samarbejde med civilsamfundet om beredskab.
I Nordfyns Kommune er der eksempelvis oprettet et beredskabsforum, hvor myndigheder, forsyningsvirksomheder, frivillige organisationer og lokale netværk mødes for at koordinere indsatsen. Forummet omfatter blandt andet politi, beredskab, humanitære organisationer, patientforeninger, spejdergrupper samt senior- og handicapråd.
I Assens Kommune er der indgået en strategisk partnerskabsaftale med Røde Kors og organisationens seks lokale afdelinger. Her kan de frivillige blandt andet bidrage med tryghedsskabende indsatser, psykosocial førstehjælp, uddeling af forsyninger og koordinering af frivillige, der spontant tilbyder deres hjælp under en krise.
Aarhus Kommune samarbejder blandt andet med Røde Kors, Folkekirken, Ældre Sagen og DGI. Kommunen gennemfører desuden kurser i hjemmeberedskab i samarbejde med Beredskabsforbundet og har etableret et mødeforum med uddannelsesinstitutioner.
På Frederiksberg har kommunen etableret et partnerforum med blandt andre Ældre Sagen, Røde Kors, Social Sundhed og WeShelter, mens Ringsted Kommune arbejder med fællesskabsambassadører.
”Vi ser allerede gode samarbejder mellem kommunerne og civilsamfund. Dem skal vi tage afsæt i, når vi arbejder med at sikre et robust beredskab. Det vigtige er, at kommunen har en tydelig retning for samarbejdet, inviterer til dialog og at der er klarhed om roller og en fælles forståelse af, hvordan partnerne handler i en krisesituation”, siger Lone Loklindt.
KL forventer samtidig, at regeringen følger udmeldingen om et dansk totalberedskab op med en national strategi, som blandt andet skal tydeliggøre civilsamfundets rolle. Ifølge KL er det fortsat uklart, hvilke opgaver civilsamfundet skal kunne løfte, og hvordan de frivillige skal aktiveres og kobles til de eksisterende beredskabsstrukturer.
