Efter den tragiske dødsbrand på Farsøhthus Plejecenter i august har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsendt et omfangsrigt spørgemateriale om brandsikkerhed på plejehjem til kommunerne. Men kommunerne er stærkt utilfredse, og de opfordrer nu styrelsen til at sætte undersøgelsen i bero. Kommunerne mener, at undersøgelsen tyder på manglende kendskab til sagsområdet.
Kommunerne får ikke lov til at flytte behandlingen af byggesager til de fælleskommunale beredskaber. Det slår transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen fast. KL havde ellers ønsket, at der i nye regler blev givet mulighed for at flytte sagsbehandlingen i byggesager til beredskaberne, men det har en række erhvervsorganisationer modsat sig – og dem vælger ministeren at lytte til.
Oprettelsen af de fælleskommunale brandvæsener har ført til, at bl.a. brandsynssager i dag sendes frem og tilbage mellem de nye brandvæsener og deres ejerkommuner. Og et nyt lovforslag, der skulle rette op på den uhensigtsmæssighed, har et alt for snævert anvendelsesområde. Derfor vil lovforslaget resultere i en øget administrativ byrde, lyder det advarende fra KL.
Hyppigere og større klimarelaterede hændelser som oversvømmelser, skybrud og storme samt en øget terrortrussel skaber store udfordringer for de kommunale beredskaber, viser en ny rundspørge, som KL har fået gennmført. Det handler både om økonomi, materiel og uddannelse. KL opfordrer derfor regeringen til at finde flere penge til beredskaberne.
Når KL sagde ja til at sammenlægge de kommunale beredskaber og finde besparelser på 175 mio. kr., så var det ifølge KL fordi staten samtidig lovede at overføre opgaver fra Beredskabsstyrelsen til de kommunale beredskaber. Den overførsel er imidlertid ikke sket, og derfor melder KL nu ud, at de i årets økonomiforhandlinger med regeringen vil kræve flere penge til beredskaberne.
Kommunernes organisation, KL, ærgrer sig over, at der ikke i forsvarsforliget er afsat midler til de kommunale beredskaber. Men samtidig fremhæver organisationen, at det er fornuftigt med den bebudede analyse af, om værnepligtige kan støtte kommunale beredskaber, ligesom KL håber, at indkøb af nyt statsligt materiel koordineres med de kommunale beredskaber.
Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er gået i gang, og parterne har i første omgang udvekslet deres krav til forhandlingerne. På beredskabsområdet er der lagt op til konfrontation mellem arbejdsgiverne – repræsenteret ved KL – og FOA. KL stiller nemlig krav om, at de kommunale brandfolk både skal have flere døgnvagter og kunne løse flere opgaver i vagttiden.
Onsdag gik forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig i gang, og regeringen lægger op til, at forsvarsforliget også skal omfatte beredskabet. Det er dog kun det statslige beredskab, som regeringen vil styrke, men kommunerne mener, at det kommunale beredskab skal tilføres 100 mio. kr. om året – samt et engangsbeløb på 170 mio. kr. til bl.a. materiel. Samtidig ønsker kommunerne at få værnepligtige på de lokale brandstationer.
Det var kommunerne – og dermed beredskaberne – selv, som mente, at der kunne effektiviseres på beredskaberne. Derfor er det også kommunerne, som må tage initiativ til nye forhandlinger, hvis besparelserne skal annulleres. Sådan lyder meldingen fra Socialdemokraterne, og heller ikke hos Dansk Folkeparti er der opbakning til, at staten skal tage initiativ til at annullere besparelserne.
Copyright © 2023 · BeredskabsInfo