Beredskabsforbundet, Røde Kors og fire andre store civilsamfundsorganisationer vil have en fast rolle i Danmarks kommende totalberedskab. De foreslår blandt andet, at myndigheder og civilsamfund på forhånd aftaler opgaver, ansvar og samarbejde under kriser, og at de frivillige organisationer deltager i beredskabsøvelser. Desuden foreslås en national kriseplatform og frivillige støtte- og tryghedspunkter i alle kommuner.
Civilsamfundets organisationer skal ikke blot tilkaldes efter behov, når en større krise rammer Danmark. Der skal på forhånd være faste strukturer for, hvordan myndigheder og frivillige organisationer arbejder sammen.
Det foreslår Børns Vilkår, Red Barnet, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Beredskabsforbundet og Ældre Sagen i et fælles politisk udspil om det kommende danske totalberedskab.
Organisationerne mener, at social robusthed skal være en central del af totalberedskabet på linje med blandt andet militær og civil sikkerhed samt beskyttelsen af kritisk infrastruktur.
”Danmark har brug for klare strukturer, så myndigheder og frivillige kan arbejde hurtigt og effektivt sammen, når krisen rammer”, siger Mette Møller Pedersen, der er sekretariatschef i Beredskabsforbundet.
Vil have faste aftaler med myndighederne
De seks organisationer kommer med otte konkrete anbefalinger. Et af de mest vidtgående forslag er, at civilsamfundets rolle skal formaliseres i lovgivningen om totalberedskabet.
Samtidig foreslås faste beredskabsaftaler mellem myndigheder og civilsamfundsorganisationer, så opgaver, ansvar og samarbejde ikke først skal aftales, når en krise er opstået.
Organisationerne ønsker også, at civilsamfundet systematisk inddrages i beredskabsøvelser og planlægning, og at der etableres langsigtede finansieringsmodeller for organisationernes beredskabskapaciteter.
Derudover foreslås en national civilsamfunds-kriseplatform, der kobles til myndighedernes krisestyring.
Røde Kors fremhæver, at de store frivilligorganisationer allerede har erfaring med at opbygge professionelle og robuste frivilligindsatser, og at denne kapacitet bør indgå som en integreret del af beredskabet frem for som en reserve, der aktiveres fra gang til gang.
Støtte- og tryghedspunkter i alle kommuner
Et andet konkret forslag er etablering af frivillige støtte- og tryghedspunkter i alle landets kommuner.
Organisationerne ønsker samtidig en styrkelse af det psykosociale beredskab og krisestøtten.
Baggrunden er blandt andet erfaringerne fra coronapandemien, stormfloder, stigende leveomkostninger og modtagelsen af fordrevne fra Ukraine. Ifølge organisationerne har disse situationer vist både civilsamfundets betydning og problemerne med at nå alle dele af befolkningen under en krise.
Det gælder eksempelvis ældre og digitalt udfordrede borgere, som kan have vanskeligt ved at modtage digital krisekommunikation, samt børn og unge i udsatte positioner, mennesker med funktionsnedsættelse, socialt udsatte og borgere med begrænsede danskkundskaber eller begrænsede netværk.
Advarer mod at overse sårbare borgere
De seks organisationer advarer om, at ikke alle borgere har de samme muligheder for at klare sig under en krise. Beredskabsplanlægningen bør derfor i højere grad tage højde for eksempelvis alder, digitale færdigheder, funktionsnedsættelser, sprogkundskaber og sociale netværk.
”Coronapandemien viste os, at der er sprækker i beredskabet. Mange ældre og digitalt svage danskere havde svært ved at få adgang til vigtig information og vejledning, så fremtidens beredskab bør tage udgangspunkt i, at vi har meget forskellige forudsætninger for at klare en krise”, siger Bjarne Hastrup, der er administrerende direktør i Ældre Sagen.
For børn og unge handler det blandt andet om på forhånd at have planer for, hvordan de får adgang til information, hjælp og støtte under forskellige typer kriser. For mennesker med flygtningebaggrund peges der blandt andet på særlige udfordringer som begrænsede sprogkundskaber og mindre netværk.
Vil inddrages i arbejdet med totalberedskabet
Udspillet kommer, mens rammerne for Danmarks kommende totalberedskab er under udvikling.
De seks organisationer vurderer, at civilsamfundets ressourcer i dag ikke bliver anvendt systematisk nok. Deres hovedbudskab er derfor, at organisationerne skal betragtes som en egentlig beredskabskapacitet og ikke som en ad hoc-reserve.
De inviterer nu regeringen til en dialog om, hvordan forslagene kan indgå i det videre arbejde med totalberedskabet.
