En regnfuld sommer betyder færre naturbrande. I løbet af juni, juli og august rykkede de kommunale redningsberedskaber ud til 455 naturbrande. Det er det laveste antal naturbrande i løbet af en sommer, siden redningsberedskabet begyndte at registrere udrykninger i Beredskabsstyrelsens indberetningssystem, ODIN, i 2005.
“Vi har ikke før registreret sÃ¥ fÃ¥ udrykninger til naturbrande i løbet af en sommer, som det er tilfældet i Ã¥r”, siger specialkonsulent i Beredskabsstyrelsen, Steen Hjere Nonnemann.
I perioden 2005-2010 rykkede de kommunale redningsberedskaber hvert år i gennemsnit ud til 811 naturbrande i løbet af sommermånederne. Sammenlignet med samme periode sidste år rykkede de kommunale redningsberedskaber i år ud til 222 færre naturbrande, hvilket svarer til et fald på 33 procent, oplyser Beredskabsstyrelsen.
En sandsynlig forklaring på de færre naturbrande er, at den forløbne sommer har været usædvanlig regnfuld med skybrud i både juli og august. Ifølge Danmarks Meterologiske Institut var sommeren 2011 således den næstvådeste, siden instituttet begyndte at indsamle nedbørsmålinger i 1874.
“Det bekræfter vores erfaringer om, at der opstÃ¥r færre naturbrande, nÃ¥r vi har en meget regnfuld sommer, hvor planter, græs og træer bliver knap sÃ¥ tørre”, fortæller Steen Nonneman Hjere.