Fremover vil det statslige redningsberedskab – Beredskabsstyrelsen – selv kunne beslutte, at man rykker ud til assistance for de kommunale beredskaber. Også selv om de kommunale beredskaber hverken har rekvireret eller ønsker assistancen. Desuden vil det statslige beredskab kunne overtage kommandoen over hele beredskabet. Det fremgår af et nyt lovforslag.
I det nye lovforslag, som Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har sendt i høring, lægges der op til, at staten fremover kan sætte sig væsentligt tungere på det operative beredskab.
En af nyheder i lovforslaget er, at det bliver det statslige redningsberedskab – altså Beredskabsstyrelsen – som selv kan beslutte at rykke ud som assistance for de kommunale beredskaber. I dag er det den lokale indsatsleder, som skal rekvirere Beredskabsstyrelsen, men fremover kan Beredskabsstyrelsen, der også har overtaget ansvaret for alarmcentralerne, selv følge med i, om der er indsatser, som styrelsen ønsker at deltage i. Den nye mulighed kan anvendes ved større ulykker og katastrofer, herunder terror-, hybrid- og krigshandlinger.
”Dette vil bidrage til at mindske responstiden og samtidig øge robustheden mest muligt i en indsats. Endvidere vil det bidrage til at sikre høj operativ parathed i hele landet, når en særligt alvorlige ulykke eller katastrofe indtræder”, konstaterer Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i lovforslaget.
Assistance kan kun afvises i særlige tilfælde
Rent praktisk skal Beredskabsstyrelsen forsøge at koordinere med indsatslederen:
”Hurtigst muligt vil det statslige redningsberedskabs afsendende beredskabscenter tage kontakt til det berørte kommunale redningsberedskab med henblik på at orientere om afgang og koordination af indsatsen”, står der i lovforslaget, som dog samtidig slår fast, at indsatslederen som det klare udgangspunkt ikke har lov til at afvise bistanden fra Beredskabsstyrelsen. Det må nemlig kun ske, hvis indsatslederen finder, at Beredskabsstyrelsens hjælp er ”åbenbart uegnet”. Og der skal ifølge lovforslaget rigtigt meget til, før en indsatsleder må betegne assistancen som åbenbart uegnet:
”Assistancen kan eksempelvis vurderes åbenbart uegnet, hvis det måtte vise sig, at alarmeringen eller meldingen indeholdte faktuelle forkerte oplysninger, hvorefter omfanget af hændelsen alligevel ikke havde karakter af en større ulykke, alvorlig katastrofe, herunder terror-, hybrid- og krigshandling. Assistancen kan også skønnes åbenbart uegnet, såfremt første del af indsatsen har ført til en afgørende reducering eller nedskalering af hændelsens karakter, eller hvis anmeldelsen beror på en misforståelse”.
Får mulighed for at prioritere for hele beredskabet
En anden nyhed, som der lægges op til i lovforslaget, er at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab i tilfælde af flere samtidige større ulykker, komplekse hændelser og katastrofer kan bestemme, at det statslige redningsberedskab overtager kommandoen over det samlede redningsberedskab.
”Det forudsættes, at bestemmelsen alene anvendes i tilfælde af katastrofer, herunder terror-, hybrid- og krigshandlinger, hvor omfanget af hændelsen har national karakter, og hvor der skal kunne træffes beslutninger og prioriteringer gældende for hele landet. Disse beslutninger og prioriteringer forudsætter et nationalt overblik samt indblik i det nationale situationsbillede og den strategiske hensigt med den nationale krisestyring”, fremgår det af lovforslaget – der fortsætter:
”Kommandoen over det samlede redningsberedskab og den strategiske ledelse såvel som ansvaret herfor overgår herefter til Beredskabsstyrelsen. Ved anvendelsen af bestemmelsen fastlægger det statslige redningsberedskab den strategiske indsættelse og foretager derved også den nødvendige prioritering af ressourcer på nationalt plan”.
Det kommunale redningsberedskab vil fortsat varetage den tekniske ledelse på skadestedet, mens indsatsen på det operative niveau fortsat vil blive koordineret af politiet.
