Statslig forebyggelsesstrategi udebliver: Private aktører tager sagen i egen hånd

For godt tre år siden blev syv af Folketingets partier enige om, at der skulle udarbejdes en national strategi for brandforebyggelse. Men siden da er der ikke sket noget, og nu har seks centrale aktører inden for brandforebyggelse valgt at tage sagen i egen hånd: De har udarbejdet deres eget bud på en national forebyggelsesstrategi.

I november 2012 indgik den daværende regering en aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Et centralt element i aftalen var, at det statslige redningsberedskab i samarbejde med kommunerne og Beredskabsforbundet skulle styrke brandforebyggelsen i samfundet. Der skulle blandt andet ske gennem udarbejdelsen af en national forebyggelsesstrategi under inddragelse af relevante interessenter.

Siden da er der imidlertid ikke sket noget, og det har fået seks private aktører til selv at tage affære. De har udarbejdet deres egen forebyggelsesstrategi, ”Brandsikkert Danmark”, der har som mål at nedbringe antallet af branddøde og forhindre tab af arbejdspladser.

Behov for en fælles og overordnet strategi

Bag den nye strategi står DBI (Dansk brand- og sikringsteknisk Institut), Forsikring & Pension, FKB (Foreningen af Kommunale Beredskabschefer), DABYFO (Forum for Danske Bygningsmyndigheder), SikkerhedsBranchen (Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring) og IDA Brandteknik (Ingeniørforeningen i Danmark).

”Vi har efter bedste evne arbejdet for at konfrontere problemerne, men det er bare ikke nok. Danmark har brug for en fælles, overordnet strategi og for konkrete mål at arbejde hen imod. Vi ved, at fælles mål virker, og vi kan ikke blive ved med at acceptere de horrible tab af menneskeliv og arbejdspladser – derfor har vi nu gjort noget ved sagen”, siger Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for SikkerhedsBranchen, der er en af aktørerne bag strategien.

Forsikring & Pension er en anden af aktørerne bag strategien. Og i forsikringsbranchen er der ingen tvivl om, at brande hvert år koster dansk erhvervsliv dyrt:

”Brand er en stor omkostning for både dansk erhvervsliv og samfundet generelt. Forsikringsselskaberne udbetaler hvert år omkring tre mia. kr. i erstatninger efter brand. Vi ved, at i hvert fald 25 procent af de virksomheder, der oplever en større brand, aldrig åbner igen, mens andre benytter sig af lejligheden til at rykke produktionen til udlandet”, siger Hans Reymann-Carlsen fra Forsikring & Pension.

Otte konkrete målsætninger

Det fremgår af ”Brandsikkert Danmark”, at landene omkring os har haft stor succes med at sætte konkrete mål og følge en overordnet strategi. I Storbritannien har man reduceret antallet af omkomne i brand med 72 procent gennem de seneste 30 års målrettede indsats. Hvis Danmark havde startet et lignende målrettet arbejde for 30 år siden, ville 800 færre personer være omkommet i brand herhjemme. Strategien bygger derfor blandt andet på erfaringer fra udlandet, og det skal sikre, at Danmark bringes på niveau med vores europæiske naboer.

Konkret opstiller strategien otte konkrete målsætninger, og den beskriver en række tiltag, som kan medvirke til, at forebyggelsesindsatsen kommer i mål.

Målsætningerne er:

1. Færre dødsbrande: En halvering af dødsbrande pr. 10 år. Det vil sige, at der i 2026 maksimalt bør omkomme 40 mennesker ved brand i Danmark – det vil få os ned på niveau med Sverige.
2. Brande med mere end fem omkomne skal ikke forekomme: En målsætning om at der ikke må opstå brande med mere end fem omkomne, vil tvinge aktører til anvende brandforebyggende elementer og moderne teknologi i større byggerier. Derved sikres, at der bygges og indrettes med mål for at miste så få menneskeliv som muligt ved brand.
3. Mere viden om brande: Samfundet skal blive bedre til at forebygge brande. Det kan kun ske ved at opsamle og systematisere viden fra alle brande. I dag undersøger politiet kun strafferetlige forhold ved brande. Øvrige brande undersøges kun i begrænset omfang. Bygningerne bliver mere komplicerede, og der anvendes nye materialer. Konsekvenserne af denne udvikling kendes ikke, og derfor øges behovet for mere viden om brande og deres udvikling og spredning.
4. Brande, som lammer samfundsfunktioner, skal ikke forekomme: I Norge var der i 2007 en brand i nogle kabler på Oslo Sentralstasjon. Branden medførte 20 timers afbrydelse af al togtrafik på Østlandet og afbrydelse af teletrafik i et stort område i ca. 10 timer. Det er en urimeligt stor konsekvens af en brand. Situationer hvor kritiske samfundsfunktioner lammes skal undgås.
5. Tab af uerstattelige kulturværdier ved brand skal ikke forekomme: Når først danske kulturværdier er brændt, er de ikke til at erstatte. Gennem danmarkshistorien har Danmark mistet flere vigtige historiske dokumenter, bygninger og kunstværker på grund af brand. Det må være både i vores og kommende generationers interesse at brandsikre vores allesammens danmarkshistorie.
6. Samfundets årlige værditab ved brand skal falde 10 pct. frem til 2020: Ifølge Forsikring & Pension ligger forsikringsselskabernes årlige udbetalinger for brandskade for bygning og løsøre på ca. 3 mia. kr. Danmark ligger højt på direkte og indirekte tab ved brand, men til gengæld lavt på omkostninger til brandvæsen. Det synes derfor ikke specielt sandsynligt, at der skulle være et stort samfundsøkonomisk potentiale for yderligere nedskæringer i udgifterne til redningsberedskabet – tværtimod.
7. Den samlede miljøbelastning ved brand skal i 2030 være halveret: I beredskabslovens formålsparagraf står der, at ”Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet…”. Bedre brandforebyggelse vil bidrage til, at brande bliver færre og mindre, og dermed belaster nærmiljøet mindre.
8. Borgernes evne til at forebygge brand og reagere herpå skal øges: Dette mål er gennemgående for ovenstående målsætninger og er et middel til at forebygge tab af menneskeliv, arbejdspladser og værdier i Danmark.

Læs hele strategien her.