Stod fotograf i vejen for redningsarbejdet? Det skal Højesteret afgøre

Foto: Rigspolitiet

Tidligere på året blev en pressefotograf idømt en bøde for at have stået i vejen for redningsmandskabet under en trafikulykke. Pressefotografen fik flere gange påbud fra politiet og redningsmandskabet om at flytte sig, men det nægtede han. Byretten mente, at han ikke havde pligt til at forlade ulykkesstedet, men landsretten var uenig. Nu har fotografen fået lov til at anke dommen til Højesteret.

Pressefotografen var i arbejdsøjemed til stede på et ulykkessted efter en alvorlig færdselsulykke. På ulykkesstedet, der var afspærret med fem udrykningskøretøjer, var redningsmandskab beskæftiget med at tage sig af tilskadekomne personer. Pressefotografen fotograferede forskellige steder på ulykkesstedet, og han fik i den forbindelse flere gange påbud om at flytte sig, hvilket pressefotografen ikke efterkom.

Anklagemyndigheden rejste efterfølgende tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 4 (dagældende stk. 3) om at lægge hindringer i vejen for udførelsen af en offentligt ansats tjeneste samt beredskabslovens § 41, stk. 2, om at enhver skal overholde afspærringer i forbindelse med en indsats og efterkomme politiets eller redningsberedskabets opfordring til at forlade det afspærrede område eller vejene hertil.

Byret og landsret var uenige

I første omgang nåede byretten frem til, at pressefotografen ikke havde pligt til at forlade ulykkesstedet, selvom han havde fået påbud om det. Byretten lagde vægt på, at journalister generelt har en videre adgang til at gå tæt på et ulykkessted og bag en afspærring.

Anklagemyndigheden ankede byrettens dom, og landsretten dømte pressefotografen for overtrædelse af beredskabsloven. Landsretten lagde til grund, at udrykningskøretøjerne udgjorde afspærring af ulykkesstedet, at pressefotografen stod i vejen for redningsmandskabet, og at pressefotografen ikke efterkom påbuddene fra redningsmandskabet og politiet. Landsretten fandt dermed pressefotografen skyldig i overtrædelse af beredskabsloven, men frifandt pressefotografen for overtrædelse af straffeloven. Landsretten fandt, at menneskerettighedskonventionens artikel 10, stk. 1, om retten til ytringsfrihed ikke kunne føre til et andet resultat, ligesom landsretten ikke fandt grundlag for at lade straffen bortfalde. Landsretten udmålte herefter straffen til en bøde på 3.000 kr.

Skal nu i Højesteret

Når en sag har været behandlet i to instanser – her byretten og landsretten – kan den som udgangspunkt ikke ankes yderligere.

Men det særlige Procesbevillingsnævn har nu givet pressefotografen tilladelse til at anke til Højesteret, der altså nu skal tage stilling til, hvilke rettigheder pressefotografer har på et ulykkessted.

Annonce