Brandvæsen

Mange PTSD-indsatser i beredskabsfag – men begrænset viden om effekten

Ambulancereddere, brandfolk og andre ansatte i beredskabet mødes af en bred vifte af tilbud, der skal forebygge og håndtere psykiske belastningsreaktioner. Det spænder fra daglige trivselsmålinger og obligatorisk supervision til defusing, debriefing og traumebehandling. Men en ny VIVE-rapport konkluderer, at der er begrænset viden om, hvilke indsatser der faktisk virker bedst. Samtidig peger rapporten på en række udfordringer ved de eksisterende tilbud, herunder at der er særlige udfordringer for deltidsbrandfolkene.

Præhospital

Studie: PTSD-symptomer hos ambulanceansatte kan skyldes mange hændelser over tid

Det behøver ikke være en enkelt ekstrem hændelse, der fører til posttraumatiske stresssymptomer hos ambulanceansatte. Et nyt studie blandt 451 ambulanceansatte peger på, at den samlede belastning fra mange kritiske hændelser over tid også har betydning. Den langvarige sammenhæng blev dog kun fundet blandt ansatte, som samtidig havde oplevet deres værste hændelse som følelsesmæssigt meget belastende.

Brandvæsen

Nyt forskningsprojekt skal kortlægge PTSD blandt danske brandfolk

Et nyt forskningsprojekt skal for første gang kortlægge forekomsten af PTSD blandt danske brandfolk og undersøge sammenhængen mellem kritiske hændelser i det operative arbejde og psykiske lidelser. Projektet skal også undersøge sygefravær, støtte til brandfolkene og barrierer for at søge hjælp. Arbejdsmiljøforskningsfonden har bevilget knap 2,3 mio. kr. til projektet.

Autohjælp

Branche kræver at beskyttelseskøretøjer bliver lovpligtige ved arbejde i nødsporet

En bred alliance af organisationer med tilknytning til redningsberedskab, autohjælp, politi og trafiksikkerhed opfordrer den nye by-, land- og transportminister, Signe Munk (SF), til at gøre beskyttelseskøretøjer med energiabsorberende stødpuder – de såkaldte TMA-køretøjer – obligatoriske ved alt arbejde i nødsporet. Organisationerne mener, at en lovændring vil redde liv og skabe klare regler for arbejdet langs motorvejene.

Brandvæsen

Nye tiltag gør det mere sikkert at være røgdykker

Mere håndvask og styr på det beskidte udstyr. Det lyder enkelt, men faktisk er det hele med til at gøre det sundere og sikrere for Beredskabsstyrelsens værnepligtige at blive røgdykkere. Forskere har i et nyt studie målt effekten af en række forebyggende tiltag rettet mod at mindske udsættelsen for sod på røgdykkeruddannelsen. Tiltag, som nu er en fast del af værnepligten i Beredskabsstyrelsen.

Præhospital

Midtjyske ambulancereddere får 960.000 kr. i godtgørelse

43 ambulancereddere ved Præhospitalet i Region Midtjylland får en godtgørelse, fordi de har arbejdet mere end de måtte. Tilsammen får redderne 960.000 kr. Det oplyser FOA, som har tjekket arbejdstidsregnskab for i alt 50 reddere, som henvendte sig, da FOA bad ambulancereddere ved Præhospitalet aflevere dokumentation, hvis de mente, at de havde arbejdet for meget.

Brandvæsen

Vil skærpe straffen for angreb med genstande mod politi- og brandfolk

Personer, der fremover angriber bl.a. politi- og brandfolk med genstande, vil få skærpet deres straf med 50 pct. Det er et af elementerne i et nyt lovforslag om ændring af den bestemmelse i straffeloven, der f.eks. omfattet situationer, hvor der affyres romerlys eller kastes med sten efter betjente, der er ved at forsøge at dæmme op for optøjer, eller efter brandfolk under en brandslukning.

Præhospital

Ambulancefolk bliver omfattet af voldsskadeforsikring

De ansatte i Region Hovedstadens Akutberedskab bliver fremover omfattet af den voldsskadeforsikring, som allerede gælder for personale i psykiatrien og inden for socialområdet.  Regionen er ellers ikke efter lovgivningen på området forpligtet til at forsikringsdække ansatte på hospitalerne og i ambulancerne, men dét investeres der nu 3-5 mio. kr. om året i at gøre.

Præhospital

Sverige: Ambulanceredder dræbt – gerningsmandens andet angreb på få dage

Lørdag blev en ambulanceredder dræbt i den svenske by Harmånger. Gerningsmanden var en 25-årig patient, som ambulancen var rykket ud for at hjælpe. Den tragiske sag har medført debat og selvransagelse i Sverige. Ikke mindst efter at det er kommet frem, at gerningsmanden kun et par dage tidligere angreb redderne fra en anden ambulance med et baseballbat. Dette angreb blev kun afværget, fordi en af redderne var trænet i kampsport.