Det nye risiko- og trusselsbillede kræver flere operative kapaciteter, mere materiel, uddannelse og flere øvelser i redningsberedskabet. Det fastslår Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, som advarer mod at tro, at øget samarbejde og effektiviseringer kan finansiere den nødvendige styrkelse. Han mener især, at de kommunale redningsberedskaber skal have flere muskler.
De kommunale redningsberedskaber skal styrkes markant, hvis Danmark skal have den større beredskabskapacitet, som det ændrede risiko- og trusselsbillede kræver. Det var et centralt budskab fra Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, da han aflagde sin beretning på foreningens generalforsamling.
Han pegede på, at der siden sidste års generalforsamling er sket en grundlæggende ændring i debatten om beredskabet. Spørgsmålet er ifølge formanden ikke længere, om Danmark har behov for et stærkere beredskab, men hvordan det skal indrettes.
Større kapacitet koster penge
Jarl Vagn Hansen fremhævede ekspertpanelets rapport ”Taktskifte for Danmarks redningsberedskab”, der blev offentliggjort i februar 2026 med 10 anbefalinger. Rapporten peger blandt andet på behovet for et mere sammenhængende og robust redningsberedskab, øget specialisering, bedre uddannelse og mere samarbejde.
Men Danske Beredskabers formand fremhævede især rapportens økonomiske præmis: Et stærkere redningsberedskab kræver flere penge.
”Vi kan organisere os bedre. Vi kan samarbejde mere. Vi kan udnytte vores samlede ressourcer bedre. Og det skal vi naturligvis gøre. Men effektivisering og samarbejde kan ikke i sig selv finansiere den kapacitetsforøgelse, som det nye risiko- og trusselsbillede kræver”, sagde Jarl Vagn Hansen.
Ifølge formanden er der behov for en egentlig udbygning af redningsberedskabets kapacitet.
”Hvis vi skal kunne håndtere mere – og kunne holde til det i længere tid – kræver det flere operative kapaciteter, mere materiel, mere uddannelse, flere øvelser og større robusthed. Det koster penge”, sagde han.
Vil bygge videre på de kommunale beredskaber
Danske Beredskabers formand mener, at en væsentlig del af styrkelsen bør ske gennem de eksisterende kommunale redningsberedskaber. Han henviste til, at det er de kommunale beredskaber, der varetager det daglige redningsberedskab og dermed har den operative erfaring og organisation over hele landet.
Samtidig skal de kommunale redningsberedskaber udvikle sig i takt med de nye krav. Udgangspunktet bør dog være den organisation og struktur, som allerede findes.
”Dem, der allerede har ansvaret. Dem, der allerede løser opgaven. De skal have flere muskler”, sagde Jarl Vagn Hansen.
Han pegede samtidig på, at udviklingen allerede er i gang. Beredskaberne samarbejder tættere, opgaver løses på tværs, specialiserede kapaciteter deles, og vagtcentralerne samarbejder i stigende grad.
Alle 29 beredskaber hjælper hinanden
Et eksempel er den nationale aftale om gensidig assistance, som Danske Beredskaber tog initiativ til i efteråret 2025 med opbakning fra KL. Den betyder, at landets 29 kommunale redningsberedskaber kan hjælpe hinanden på tværs af de 98 kommuner, når der er behov for det.
Jarl Vagn Hansen ser aftalen som et konkret eksempel på totalberedskab i praksis. Ved større hændelser skal ressourcerne ifølge ham kunne anvendes på tværs af de organisatoriske og geografiske grænser.
Samtidig understregede han, at anbefalinger og nye samarbejdsformer ikke i sig selv skaber den nødvendige kapacitet.
”Man kan ikke bestille et stærkere redningsberedskab og samtidig forvente, at regningen forsvinder”, sagde Jarl Vagn Hansen.
Advarer mod uklart ansvar i totalberedskabet
Totalberedskab fyldte også en væsentlig del af formandens beretning. Jarl Vagn Hansen fremhævede, at fremtidens kriser ikke kan håndteres af én myndighed, men kræver bidrag fra blandt andre stat, kommuner, politi, Forsvar, redningsberedskab, virksomheder og borgere.
Det må imidlertid ikke føre til uklare ansvarsforhold.
”Totalberedskab må ikke blive et ord, som betyder, at alle har ansvar – og derfor i praksis ingen har ansvar”, sagde han.
Der skal ifølge formanden være tydelige roller, planer, ledelse og øvelser – og ikke mindst reel kapacitet bag planerne. Han fremhævede kommunernes centrale rolle, fordi en stor del af de funktioner, som skal fungere under en krise, ligger her, herunder vand, varme, pleje, veje, forsyning, krisehåndtering og redningsberedskab.
Brandfolk skal kunne håndtere nye risici
Jarl Vagn Hansen fremhævede desuden uddannelse som en central del af et styrket redningsberedskab. Brandfolk, holdledere og indsatsledere møder i dag en række risici, som har ændret sig markant gennem de senere år.
Han nævnte blandt andet elbiler, store batterianlæg, Power-to-X, solcelleanlæg, nye byggematerialer, mere komplekse bygninger, cyberhændelser, ekstremt vejr og naturbrande. Dertil kommer hændelser, hvor civil og militær beredskabsplanlægning mødes.
På den baggrund fremhævede han arbejdet med at etablere en egentlig erhvervsrettet uddannelse for brandfolk.
”Det handler ikke om at gøre vores fag akademisk. Tværtimod. Det handler om at anerkende, at brandmandsfaget er et fag”, sagde Jarl Vagn Hansen.
Skal kunne opskalere ved kriser
Danske Beredskabers formand vurderer samlet, at udviklingen går i den rigtige retning. Den politiske opmærksomhed på det kommunale redningsberedskab er vokset, totalberedskabet er kommet på dagsordenen, og samarbejdet mellem redningsberedskaberne bliver styrket.
Men næste skridt er ifølge formanden at sikre de nødvendige ressourcer. Redningsberedskabet skal både kunne klare de daglige hændelser og kunne opskalere, når Danmark rammes af mere omfattende kriser.
”Vi skal have et redningsberedskab, der kan håndtere hverdagen. For det er stadig hverdagen, der fylder langt de fleste af årets 365 dage. Men vi skal samtidig have et redningsberedskab, der kan skalere, når hverdagen ikke længere er hverdag”, sagde Jarl Vagn Hansen.
Han nævnte blandt andet længerevarende strømsvigt, kommunikationsnedbrud, angreb eller hændelser mod infrastrukturen, ekstremt vejr og hændelser, der går på tværs af kommunegrænser, som situationer, hvor der kan blive behov for den større kapacitet.
