
Hovedstadens præhospitale beredskab fik også kun midlertidig akkreditering
Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden – der bl.a. driver regionens akutlægebiler – må ligesom Falck nøjes med en midlertidig akkreditering. Regionen har nu tre måneder til at indsende dokumentation, som kan føre til en egentlig akkreditering. Københavns Brandvæsens ambulancetjeneste er derimod blevet akkrediteret med kun mindre anmærkninger.