
Nyhedsoversigt


10-årig kontrakt med Falck giver nyt brandmateriel på Langeland
Selv om Langeland Kommunes nuværende kontrakt med Falck først udløber i 2017, vil kommunen indgå en ny og 10-årig kontrakt med redningskorpset. Den nye kontrakt skal sikre, at to slukningskøretøjer bliver udskiftet, og ved at hjemtage driften af SINE og selv lease køretøjerne bliver den nye kontrakt udgiftsneutral for kommunen.

Akutlægehelikopter angrebet med laserlys under landing
Søndag aften blev en akutlægehelikopter angrebet med laserlys under landingen ved Skejby Sygehus. Angrebet var så kraftigt, at piloten var blændet i adskillige sekunder, netop som helikopteren med en alvorligt syg patient ombord lagde an til landing. Hvis politiet finder angriberen, står han til en fængselsstraf.

Hvervekampagne gav fire nye frivillige brandfolk
Fremover vil der være flere frivillige hænder hos Broager Frivillige Brandværn, når der f.eks. skal slukkes brande i lokalområdet. En effektiv hvervekampagne har nemlig givet pote. Som led i kampagnen blev der uddelt informationsfoldere til 2.000 husstande, hvor der blev lokket med muligheden for at gøre en forskel, godt kammeratskab og spændende oplevelser.

Vognmænd: Brandvæsens kontrolbud er forfejlede og dyre
De seneste år har Roskilde Brandvæsen efter offentlige udbud vundet flere kørselsopgaver, men Danske Busvognmænd og Kjøbenhavns Vognmandslaug har stillet spørgsmålstegn ved, om alt gik rigtigt til. Efter at brandvæsenets 2013-regnskab viser et underskud på 1,4 mio. kr. på kørselsopgaver betegner vognmændene nu kontrolbuddene som forfejlede og dyre.

Aarhus-forskere kortlægger den akutte telefonbetjening
Kontakten til sundhedsvæsenet ved akut sygdom starter i de fleste tilfælde med et telefonopkald – til en af landets lægevagter, akuttelefonen 1813 eller 1-1-2. Men faktum er, at vi i dag har meget lidt viden om, hvordan vi i Danmark bedst organiserer den akutte telefonbetjening. Det skal et nyt forskningsprojekt ændre på.

Beredskabsstyrelsen er klar med dronestrategi
Overblik over et komplekst skadested, målinger ved uheld med farlige stoffer eller kortlægning af store internationale katastrofeområder. Anvendelsesmulighederne er mange, når man taler om droner inden for redningsberedskabet, og Beredskabsstyrelsen er nu klar med en plan for indkøb og implementering af droner i det statslige redningsberedskab.

SikkerhedsBranchen: Vækstplan farlig for brandsikkerheden
Regeringens forslag om at sænke visse brandkrav i erhvervsbyggeriet er ikke gennemtænkt og kan starte en farlig udvikling, mener interesseorganisationen SikkerhedsBranchen. I første omgang vil regeringen sænke brandkravene til højlagre samt undersøge mulighederne for, at brandsikkerhed i nybyggeri kan forhåndsgodkendes på baggrund af plantegninger.

Succes med nyt udkaldesystem for 112-akuthjælpere
Normalt kaldes landets 112-akuthjælpere ud ved hjælp af sms, der sendes til alle lokalområdets akuthjælpere. På Langeland anvender man imidlertid et specialudviklet system, der ved hjælp af GPS sikrer, at alarmen kun går til de akuthjælpere, som er tættest på patienten – og dermed kan nå hurtigst frem. Og nu vil Region Syddanmark indføre et tilsvarende system i hele regionen.

Åbner for kørsel i nødsporet på endnu en motorvej
Muligheden for kørsel i motorvejens nødspor er blevet en succeshistorie på Hillerødmotorvejen, og til sommer bliver det også muligt på E45 ved Kolding, når Vejdirektoratet inddrager nødsporet mellem tre tilslutningsanlæg til kørespor – i alt omkring fire kilometer nødspor. Der etableres nødlommer for hver 500 meter.