
Ny vagtcentral har sendt dyreambulancerne af sted 7.300 gange
Dyrenes Beskyttelses døgnåbne vagtcentral for dyr i nød har nu eksisteret i et år, og medarbejderne på vagtcentralen har haft travlt. Siden starten har vagtcentralen modtaget 73.000 opkald, og det har resulteret i, at vagtcentralen 7.331 gange har afsendt en af de dyreambulancer, som i størstedelen af landet drives af Falck.