Præhospital

Region: Førstehjælpere skal ikke selv betale for vacciner

I tilfælde af ulykker, hvor de tilskadekomne lider af smitsomme sygdomme, bør førstehjælpere ikke stå med regningen, hvis der efterfølgende er behov for vacciner. Det slår Region Syddanmark nu fast i et brev til sygehusene. Det sker efter en episode i slutningen af september, hvor en borger ydede livreddende førstehjælp til en bilist efter en trafikulykke i nærheden af Varde. Efterfølgende viste det sig, at den tilskadekomne havde smitsom leverbetændelse, hvilket betød, at førstehjælperen skulle vaccineres to gange.

Google Maps
Brandvæsen

Brandvæsen har uddannet seks ’ildfluer’

De seneste år er betegnelser som juniorbrandmænd og brandkadetter dukket op i det danske beredskab. Men i Greve har man indført endnu en betegnelse, nemlig ’ildfluer’. Det er Greve Brandvæsen, som i samarbejde med Gadeteamet i Greve Kommune netop har givet det første hold en uddannelse som ildfluer, der er en forløber for uddannelsen til brandkadet.

Præhospital

Ambulance kørte over for rødt – og forårsagede et harmonikasammenstød

En ambulanceudrykning i Aalborg resulterede tirsdag eftermiddag i et harmonikasammenstød, der dog ikke involverede ambulancen, men derimod tre andre biler. Ulykken skete, da en ambulance med udrykning kørte over for rødt i krydset Vesterbro/Østre Alle. Det fik en bilist til at bremse hårdt op for at holde tilbage for ambulancen, og også en bagvedkørende bil nåede at bremse. Men det gjorde en tredje bil ikke.

Brandvæsen

Hvervekampagne gav bonus – brandfolk på venteliste

For første gang i flere år oplever Falck-stationen i Nykøbing Mors en stigende interesse for at blive deltidsbrandmand. I øjeblikket er stationen nemlig fuldt bemandet med 29 deltidsbrandfolk – og stationen har endda måttet sætte interesserede på venteliste. Interessen skyldes ikke mindst en hvervekampagne i foråret, hvor omkring 600 husstande nær brandstationen fik en folder i postkassen.

Præhospital

Valgløfte om flere lægebiler sparket til hjørne

De danske udkantsområder skal have mindst 10 ekstra lægebiler, og indførelsen af elektroniske ambulancejournaler skal fremskyndes. Sådan lød et af de helt kontante valgløfter, som SF’s formand, Villy Søvndal, kom med på partiets landsmøde i maj. Nu er SF så kommet i regering, og partiet har endda sat sig på sundhedsministerposten, men der er ikke umiddelbart nogen udsigt til, at de 10 lægebiler bliver en realitet. I det nye regeringsgrundlag vil S-R-SF-regeringen nemlig kun forpligte sig til at undersøge, om SF har ret i, at der er behov for flere lægebiler og elektroniske ambulancejournaler.

Præhospital

339 nyfødte fik hjælp af babyambulancen

Hvis et nyfødt barn i Region Midtjylland har behov for en mere avanceret behandling, end det lokale hospital kan give, så ringer personalet efter regionens neonatale transportordning – også kendt som babyambulancen. Transportordningen sender et transporthold ud, der typisk består af en speciallæge og en neonatalsygeplejerske fra Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital. 339 børn fik hjælp i 2010.

Præhospital

Falck skal nu også køre ambulancer i Tyskland

For anden gang går Falck nu ind på det tyske marked for ambulancekørsel. Det sker gennem købet af ambulanceselskabet Krankentransport Herzig, der er hjemhørende i Hamm i Nordrhein-Westfalen. Selskabet har 80 ansatte og 20 køretøjer, og med udgangspunkt i det nye selskab forventer Falck at deltage i udbud af ambulance- og sygetransportopgaver i Tyskland i den kommende tid, ligesom Falck ikke udelukker yderligere opkøb.

Brandvæsen

Roskilde og Lejre har indgået ny brandslukningsaftale

Lejre og Roskilde kommuners borgmestre, Mette Touborg og Joy Mogensen, underskrev fredag en ny brandslukningsaftale. Det nye samarbejde mellem de to kommuner indebærer, at Roskilde Brandvæsen nu alene sender en autosprøjte fra 1-minutsberedskabet til det område af Lejre Kommune, hvor Roskilde-brandfolkene kan være hurtigere fremme end Lejre Brandvæsen. Samtidig afsender Lejre Brandvæsen et slukningstog, som hurtigst muligt afløser autosprøjten.

Præhospital

Sveriges næststørste ambulanceoperatør afskaffer døgnvagten

I løbet af efteråret vil det være slut med døgnvagt som vagtform hos Sveriges næststørste ambulanceoperatør, Sirius Humanum, der blandt andet står for størstedelen af ambulancekørslen i Skåne. Sirius Humanum har den seneste tid mistet mange ambulancesygeplejersker, som ikke vil arbejde på døgnvagt, og selskabet konkluderer nu selv, at døgnvagt påvirker både patientsikkerheden, arbejdsmiljøet og medarbejdernes sikkerhed negativt – og derfor overgår selskabet nu til effektive vagter.