Ambulix fÃ¥r ikke lov til at byde pÃ¥ brandslukningen i Køge Kommune. Ifølge Køge Kommune levede Ambulix’ tilbud nemlig ikke op til kravene i udbudsmaterialet, og derfor valgte kommunen at afvise tilbuddet. Men Ambulix mener, at Køge Kommune har søgt at favorisere Falck – blandt andet ved ikke at offentliggøre udbuddet i beredskabsmedier.
Kort tid efter at regeringen fjernede de maksimale udrykningstider for brandvæsenerne, og i stedet overlod det til kommunerne at fastsætte lokale krav til udrykningstiderne, så gør regeringen nu det stik modsatte, når det gælder ambulancernes responstider. I dag er det op til regionerne at fastsætte lokale krav til ambulancernes responstider, men som led i regeringens kvalitetsreform vil der fremover blive stillet krav om, at ambulancerne under normale forhold skal være fremme indenfor 15 minutter.
Der gik 16 minutter inden første slukningskøretøj var fremme, da der 1. august udbrød brand i en carport pÃ¥ Ahornvej i Lynge, og det betegner beredskabschefen som “utilfredsstillende”. Derfor skal Falck nu redegøre for forløbet. Branden nÃ¥ede at brede sig til en anden carport og var begyndt at brede sig til et hus, da brandvæsenet fra Allerød nÃ¥ede frem.
Vejle Brandvæsen overtager fra 1. januar 2008 brandslukningen i hele Hedensted Kommune. I dag er opgaven fordelt mellem Falck og Vejle Brandvæsen. Hedensted Kommune sendte brandslukningen i udbud i juni, og tilbuddene fra Falck og Vejle Brandvæsen viste sig at ligge meget tæt på hinanden. Vejle Brandvæsen er således ca. 10% billigere end Falck, men samtidig er det en forudsætning, at kommunen indgår en kontrakt med en løbetid på hele 10 år. Ved at vælge Vejle Brandvæsen sparer Hedensted Kommune ca. 700.000 kr. om året.
Reddernes Aktionsgruppe har pÃ¥ BeredskabsInfo kritiseret den Ã¥rlige vedligeholdelsesuddannelse, som ambulanceredderne gennemgÃ¥r for at opretholde deres medicinske kompetencer. Aktionsgruppen har især kritiseret mÃ¥den, hvorpÃ¥ repetitionsdage afholdes, som ifølge aktionsgruppen skaber nervøsitet og angst hos en stor del af de deltagende reddere. Men ifølge Falck er kritikken forfejlet; Reddernes Aktionsgruppe har tilsyneladende ikke orienteret sig om de ændringer i repetitionsdagene, som er gennemført i samarbejde med Reddernes Landsklub – netop for at dæmme op for frustrationer i forbindelse med repetitionen.
Det var først og fremmest en fejl i forbindelse med udkaldet af brandfolk, som den 20. juli førte til, at brandudrykningen fra Falck i Ringkøbing blev forsinket og blandet andet derfor var 24 minutter om at nå frem til en prøvealarm, som den lokale beredskabschef havde arrangeret. Det fremgår af en redegørelse fra Falck. Ifølge redegørelsen bliver kun tre af de fire udkaldsgrupper i Ringkøbing normalt alarmeret ved melding om bygningsbrand, hvilket til dagligt er rigeligt, men i ferieperioden var det meningen, at alle fire grupper skulle alarmeres. Det skete imidlertid ikke den pågældende dag.
De årlige prøver, som ambulanceredderne skal igennem, er med til at skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø i Falck. Det mener Reddernes Aktionsgruppe, der peger på, at redderne forud for prøverne må gennem mange uger præget af stor nervøsitet, hvor flere må bruge beroligende medicin for at klare sig. Aktionsgruppen mener også, at konsekvenserne for reddere, der begår fejl i forbindelse med patientbehandlingen, er umenneskelige.
Det er meget sjældent, at danske kommuner har flere tilbud at vælge imellem, når brandslukningen sendes i udbud. Men når politikerne i Køge Kommune sidst på måneden skal tage stilling til, hvem der fremover skal stå for brandslukningen, så vil de have to bud at vælge imellem. Udover den nuværende entreprenør, Falck, har også det private Ambulix ApS givet tilbud på brandslukningen.
Indsatspersonellet fra Seest er en robust gruppe personer, som til trods for ekstreme oplevelser har relativt få alvorlige psykiske eftervirkninger. Det viser en netop afsluttet psykologisk undersøgelse. Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet er i gang med flere videnskabelige undersøgelser af de psykosociale konsekvenser af fyrværkerikatastrofen den 3. november 2004. Den anden er netop afsluttet og handler om den psykosociale påvirkning af de professionelle fra politiet, brandvæsener, forsvaret og redningsberedskabet ca. fem måneder efter katastrofen.
Konflikten mellem brandfolkene og ledelsen i Rudersdal Hørsholm Brandvæsen er nu så tilspidset, at brandfolk fra Nærum brandstation har sendt anonyme klager til kommunen over beredskabschefen. Konflikten går blandt andet ud på, at der er fejl og mangler i en rapport omkring nødvendigheden af en ekstra drejestige. Ifølge tillidsmanden for brandfolkene i Birkerød er der bevidst blevet pyntet på rapporten fra ledelsens side.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo