Google Streetview
Brandvæsen

Byråd sagde ja til kommunal brandslukning

Hele Viborg Byråd gik i aftes ind for beslutningen om fra nytår at skifte Falcks brandstation i Bjerringbro ud med en kommunal brandstation, men tidligere Bjerringbro-borgmester Poul Vesterbæk udtrykte på mødet sin store ærgrelse over beslutningen. Han havde hellere set, at kommunen havde sendt opgaven i udbud, så Falck havde gået mulighed for at give et tilbud.

Præhospital

Erkender fejldisponering ved hjertestop

Da en 56-årig mand mandag aften fik hjertestop i Køge, kunne den professionelle hjælp have været fremme mindst otte minutter hurtigere end de 20 minutter, som der gik inden ambulancen var fremme. Alle fire ambulancer i Køge var optagede af andre opgaver, og derfor sendte Falck en ambulance fra Ringsted. Men akutbilen i Borup, der kunne have været fremme på 11 minutter, blev ikke medsendt, og det var en fejl, erkender Falck.

Brandvæsen

Forhenværende direktør Jørgen Falck er død, 85 år

Falcks ordførende direktør fra 1964 til 1988, Jørgen Falck, er død, 85 år gammel. Jørgen Falck blev født 25. november 1921 og var søn af korpsets direktør fra 1933-1964, William Falck, og barnebarn af Sophus Falck, der i 1906 grundlagde det, der senere blev kendt som Falcks Redningskorps. Jørgen Falck havde taget handelseksamen fra Niels Brock, da han i 1942 indledte sin karriere i Falck som vagtmester i København. Herefter blev han stationsleder i Skjern, Fredericia og Kolding, inden han i 1950 blev direktør for Falck i Nordjylland. 14 år senere satte han sig så som tredje generation af Falck-familien i direktørsædet i moderselskabet Falck Redningskorps København A/S.

Brandvæsen

Deltidsbrandfolk har deponeret deres opsigelser

I frustration over at brandslukningen måske skal sendes i udbud, har 12 ud af 13 deltidsansatte brandfolk ved Vordingborg Kommunale Beredskab nu deponeret deres opsigelser. Deltidsbrandfolkene frygter, at brandslukningen skal overgå til Falck, hvis et udbud bliver en realitet. “Ingen af os ønsker at slukke brande for Falck”, siger deltidsbrandfolkenes tillidsmand, Michael Larsen, til Radio Valde.

Brandvæsen

Deltidsbrandmand har fået erstatning

Den deltidsbrandmand, der tidligere på ugen tabte en erstatningssag i Vestre Landsret, har fået udbetalt erstatning for såvel varigt mén som for erhvervsevnetab. Udbetalingen kommer fra den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, som Falck har tegnet. Den meget omtalte sag har alene drejet sig om, hvorvidt der også skulle betales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for svie og smerte efter erstatningsansvarsloven, oplyser Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk (LFDB).

Foto: Rigspolitiet
Politi

Tog fejl af dræbte ved ulykke

Forældre fik fejlagtigt at vide, at deres søn var død, da politiet tog fejl af, hvem der var hvem efter en tragisk dødsulykke nær Middelfart. To 20-årige mænd blev natten til lørdag dræbt i en soloulykke, da deres bil kolliderede med en brændestabel på en mark ved Sandmarksvej nær Middelfart. I første omgang troede politiet, at en af de dræbte var en 22-årig mand, og hans forældre blev derfor straks kaldt til sygehuset, så de kunne identificere deres omkomne søn. Her kunne forældrene dog hurtigt konstatere, at det ikke var deres søn, der lå foran dem, men derimod en af hans kammerater.

Politi

Politiet afviser fejldisponering ved drukneulykke

Fyns Politi disponerede – ifølge politiet selv – ikke forkert, da en 22-årig litauer blev fundet druknet ved Fogense Strand ved Bogense. Tidligere i dag kom det frem, at der ikke blev sendt en ambulance men derimod en ligvogn, da politiet modtog meddelelsen om den druknede mand. Meldingen indgik ifølge Fyns Politi til politiets callcenter og ikke alarmcentralen, og en patruljevogn, der blev sendt til stedet, vurderede, at manden var druknet. Derfor blev der tilkaldt dykkere til at bjerge manden i land og en ligvogn til at transportere ham væk.

Brandvæsen

Beredskabsforbundet: Dom kan være bombe under beredskabet

“Dette kan være vise sig at være en reel bombe under det danske redningsberedskab”, siger præsidenten for Beredskabsforbundet, Bjarne Laustsen, i en kommentar til, at en deltidsmand i denne uge tabte en erstatningssag i Vestre Landsret. Deltidsbrandmand Laurits Madsen fra Støvring tabte en ankesag, hvor Falck og den tidligere Støvring Kommune blev frikendt for ethvert ansvar i forbindelse med, at en skorsten væltede ned over ham under en brandsindsats i 2003. Byretten i Aalborg havde ellers tilkendt ham en erstatning på 308.000 kr. for et år siden. Nu må Laurits Madsen i stedet betale sagens omkostninger på 139.000 kr.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Hård kritik af alarmcentral i drabssag

Fyns Politi havde måske ikke stået med en drabssag, hvis politiets alarmcentral havde handlet anderledes, da en alarmoperatør lørdag eftermiddag fik et opkald om en livløs mand i vandet ved Fogense Strand på Nordfyn. For selv om der senere viste sig ikke at være sikre dødstegn på den 22-årige litauiske mand, blev Falck hverken bedt om at sende lægeambulance eller andet redningsudstyr til den nordfynske strand. I stedet blev der sendt en ligvogn – og først da den flere timer senere ankom til sygehuset iværksatte lægerne genoplivningsforsøg.

Brandvæsen

Nordjysk brandmand får ingen erstatning

En nordjysk deltidsbrandmand, der kom alvorligt til skade under en brandindsats, får alligevel ikke en krone i erstatning. Vestre Landsret har netop frifundet såvel Falck, hvor brandmanden var beskæftiget, som den tidligere Støvring kommune, der gennem den kommunale brandinspektør ledede slukningsindsatsen.