Brandvæsen
Peter Staunstrup ny formand for beredskabschefer
Odenses beredskabschef, Peter Staunstrup, er blevet valgt til ny formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB). Det skete efter det første kampvalg om formandsposten i foreningens historie. Den anden formandskandidat, beredskabschef Jesper Djurhuus fra Søllerød-Hørsholm Brandvæsen, var blevet indstillet af et stort flertal i FKB’s bestyrelse, men fik altså ikke opbakning fra et flertal af foreningens medlemmer.