
Afviser privatisering af brandvæsen i Hundested
Dønningerne efter beredskabschef Jens Bangs fratrædelse har ikke helt lagt sig i Hundested, men der er dog udsigt til mere smult vande efter udtalelser om, at der ikke er politisk ønske om privatisering af brandvæsenets opgaver. Blandt lokale brandfolk har der været frygt for, at den kommende kulegravning af beredskabets organisation og økonomi kunne føre til en afvikling af det kommunale brandvæsen.