Enigt Folketing kritiserer tilskueres adfærd ved trafikulykker

Nysgerrige tilskuere er i stigende grad et problem på ulykkessteder, hvor de risikerer at hindre eller besværliggøre redningspersonalets og politiets livsvigtige arbejdsopgaver. Men et enigt Folketing står bag en opfordring til borgerne, hvor de understreger vigtigheden af, at man udviser hensynsfuldhed, respekt og omtanke i situationer, hvor personer er kommet til skade.

Det var Dansk Folkeparti, som havde taget initiativ til en forespørgselsdebat i Folketingssalen, hvor partiet spurgte regeringen, hvad den vil gøre for at ”forhindre nysgerrige og anmassende personer i at hindre eller besværliggøre redningspersonalets og politiets livsvigtige arbejdsopgaver i forbindelse med ulykker?”.

Peter Kofod Poulsen indledte med at forklare baggrunden for debatten:

”Der findes simpelt hen intet meningsfuldt ved ulykker, men det gør det endnu mere meningsløst, hvis de folk, som skal være der på pletten med hjælpen, som skal nå frem og redde liv, som skal sørge for at værne om de mennesker, der er kommet i vanskeligheder, ikke kan nå frem enten på grund af nysgerrige, der stimler sammen i kødrande, folk, der tager billeder, eller andre, der søger bevidst at genere myndighederne, når de skal nå frem i bestræbelsen på at redde folk på det, der vel kan kaldes den værste dag i ens liv – den dag, man kan blive udsat for en katastrofe, og hvor man har brug for andres hjælp. Det findes der ikke noget meningsfuldt i”.

”Jeg synes, det er væsentligt, at vi i Folketinget diskuterer den situation, at der jo desværre nogle gange er en tendens til, at det er svært for dem, der skal håndhæve lov og orden, at det er svært for vores myndigheder at nå frem i ulykkessituationer – at de kan have vanskeligt ved det, fordi nogle stiller sig i vejen. Det er et meget, meget stort problem, og det er med til at gennemhulle den tryghed, vi vel alle sammen skal have, både til hinanden, men også til samfundet, den dag, vi selv kommer i vanskeligheder. Der skal i hvert fald være nogle til at tage hånd om det”, sagde Peter Kofod Poulsen.

Minister: Politiets og redningsfolkenes indsats må ikke hæmmes

Derefter gik justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på talerstolen:

”Denne forespørgsel rejser et rigtig vigtigt emne, hvor en offentlig debat bestemt er gavnlig. Jeg tror ikke, at der er noget nyt i, at ulykker tiltrækker sig den menneskelige opmærksomhed. Det kan jo både være for at se, om man kan hjælpe til på nogen måde, eller det kan være af ren og skær nysgerrighed. Men det må selvfølgelig aldrig være sådan, at personer i ulykkessituationer hindrer eller hæmmer politiets, ambulancereddernes eller brandfolks arbejde, fordi de står og tager billeder eller lignende”, sagde ministeren – og fortsatte:

”Det siger sig selv, at det er fuldstændig uacceptabelt og total mangel på respekt for de tilskadekomne, deres pårørende og det politi og redningsmandskab, som har til opgave at hjælpe dem, der er kommet til skade. Det hører ingen steder hjemme, at nogle kan finde på at lægge hindringer i vejen eller besværliggøre arbejdet for de mennesker, der står i frontlinjen, med at udføre et livsvigtigt arbejde for at hjælpe os andre, når vi er i nød. Det er jo dem, der skal passe på os alle sammen og komme til hjælp, når vi har brug for det.

Det kan være strafbart at hindre eller hæmme politiets og redningsmandskabets arbejde. Straffelovens § 119, stk. 3, kriminaliserer hindringen af bl.a. politiets, ambulancereddernes og brandfolks arbejde. Hvis nogen forhindrer deres arbejde, kan det være strafbart efter bestemmelsen, men for at kunne blive straffet, er der et krav: At den gældende har forsæt, som det hedder i strafferetten, til at forhindre udførelsen af arbejdet, f.eks. hvis man gør det med vilje. En overtrædelse af § 119, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Politiets erfaring er, at selv om de oplever stigende udfordringer med nysgerrige personer ved uheldssteder, følger langt de fleste heldigvis politiets anvisninger og afspærringer.

Herudover er det sådan ifølge færdselslovens § 7, stk. 5, at uvedkommende ikke må komme så tæt på et uheldssted eller brandsted, at redningsarbejdet eller slukningsarbejdet, herunder kørsel til eller fra stedet, derved hæmmes. Tilfælde, hvor forbipasserende tager billeder eller optager video af et uhelds- eller brandsted, vil efter omstændighederne kunne udgøre en overtrædelse af færdselslovens § 7, stk. 5, hvis redningsarbejdet af den grund er blevet hæmmet. For at kunne blive straffet efter bestemmelsen i færdselsloven er det et krav, at den pågældende har udvist uagtsomhed. En overtrædelse af færdselslovens § 7, stk. 5, straffes med bøde”.

Et personligt ansvar

Justitsministeren fortsatte:

”Men uanset hvad der end kræves – for man kan jo blive straffet efter de to bestemmelser – så ændrer det jo ikke ved, at man skal tænke sig om og grundigt overveje, om man er til gene for de politi- eller redningsfolk, der rent faktisk har noget at gøre på stedet. Vi har alle sammen et personligt ansvar for at udvise den fornødne hensynsfuldhed, respekt og omtanke for de tilskadekomne, og vi skal hver især gøre vores til, at politi og redningsmandskab i en ulykkessituation har de bedst mulige arbejdsvilkår.

Det skal jo ikke være sådan, at politi og redningsfolk skal have fokus på at fjerne nysgerrige og anmassende personer, der stimler sammen omkring et ulykkessted. Politiets primære fokus i ulykkessituationer er rettet mod at redde liv, at løse politimæssige opgaver i direkte tilknytning til ulykken, f.eks. trafikregulering og afskærmning, og at koordinere den samlede redningsindsats.

Når det er sagt, går jeg naturligvis ud fra, at politiet bruger de redskaber, de har. Det gælder også muligheden for at rejse sigtelse, hvis de vurderer, at det er relevant i den konkrete situation”.

Herefter påpegede justitsministeren, at politiet er opmærksom på udfordringerne med den uhensigtsmæssige adfærd med nysgerrige personer ved ulykkessteder, og at politiet har fokus på, hvordan de bedst imødegår udfordringen, når de rykker ud til en ulykke.

”Myndighederne er altså allerede opmærksomme på problemet, men der er behov for en yderligere oplysningsindsats. Rigspolitiet vil derfor i dag komme med et oplysningsinitiativ – og igen her vil jeg også sige: Lad os bare kalde det en moralsk opsang – som skal være med til at øge borgernes opmærksomhed om deres adfærd i forbindelse med ulykker og få dem til at tænke mere over konsekvenserne af deres adfærd i sådan nogle situationer. Rigspolitiets vil samtidig generelt vejlede om, at det efter omstændighederne kan være strafbart at hindre eller hæmme politiets og redningspersonalets arbejde i ulykkessituationer”.

Opfordring fra enigt Folketing

Den efterfølgende debat viste, at der var stor enighed blandt Folketingets partier, og det var da også et enigt Folketing, som efterfølgende vedtog denne udtalelse:

”Folketinget understreger vigtigheden af det personlige ansvar og af, at man udviser hensynsfuldhed, respekt og omtanke i situationer, hvor personer er kommet til skade eller der er risiko herfor. Folketinget noterer sig, at det efter omstændighederne vil være strafbart at lægge hindringer i vejen for, at ambulancereddere, brandfolk og politiet kan udføre deres arbejde. Folketinget noterer sig desuden, at politiet er opmærksomme på problemet, og at politiet fremover vil arbejde for at øge borgernes opmærksomhed på konsekvenserne af deres adfærd i ulykkes- og andre krisesituationer”.

Annonce