Ingen tiltales efter togulykken på Storebæltsbroen

Ingen personer eller virksomheder vil strafferetligt blive draget til ansvar for togulykken på lavbroen over Storebælt den 2. januar 2019. Det har anklagemyndigheden netop afgjort. Ulykken kostede otte mennesker livet, mens 18 personer blev kvæstet. Anklagemyndighedens afgørelse udelukker ikke, at der kan være et erstatningsmæssigt ansvar i sagen.

Ulykken skete på lavbroen tidligt om morgenen den 2. januar 2019, da et passagertog blev ramt af en sættevogn, der havde løsnet sig fra sit fæste på et modkørende godstog. Alt tyder på, at årsagen til ulykken var, at låsemekanismen, der skulle holde sættevognen fast på togvognen, ikke fungerede efter hensigten. Der var en meget kraftig blæst på ulykkestidspunktet, men ikke med en sådan styrke, at toget efter de gældende regler skulle køre med nedsat hastighed.

Det har vist sig, at tilsvarende låsemekanismer har haft den denne defekt, uden at der dog er sket ulykker. Låsemekanismen har vist, at den var låst, selv om den reelt var ulåst. Personalet har i disse tilfælde ikke kunnet vide, at forbindelsen mellem sættevogn og togvogn faktisk var ulåst. Efter ulykken er proceduren på området blevet ændret.

Ingen har fejlet med vilje

Det er Havarikommissionens rapport om ulykken, der konkluderede, at sættevognens såkaldte kongetap med overvejende sandsynlighed ikke var ordentlig fastlåst til skamlen på togvognen. Anklagemyndigheden har derfor undersøgt, om nogen kan drages til ansvar for dette.

”Der er intet i ulykken, som indikerer, at den manglende fastlåsning var resultat af en forsætlig handling fra nogen – altså at en person med vilje skulle have undladt at fastgøre sættevognen til togvognen. Der er heller ikke noget, som indikerer, at en person eller en virksomhed har handlet så uagtsomt, at straffelovens regler kan komme i anvendelse”, siger Martin von Bülow, der er advokaturchef ved Fyns Politi.

Selv om der nu er truffet en afgørelse i forhold til, om der kan rejse en strafferetlig tiltale, så udelukker det ikke, at der kan udestå et erstatningsmæssigt ansvar i sagen.

”Anklagemyndigheden kan og skal kun tage stilling til, om der med de eksisterende love og regler kan rejses en tiltale i en straffesag mod nogen på baggrund af ulykken. Det mener vi som sagt ikke er tilfældet. Om der rejses en sag om erstatningsansvar ligger uden for anklagemyndighedens område”, siger Martin von Bülow.

Har underrettet pårørende og kvæstede

Fyns Politi har forud for offentliggørelsen valgt at underrette de pårørende til de omkomne samt de to hårdt kvæstede telefonisk. Beslutningen blev truffet på baggrund af erfaringerne fra de møder, der blev afholdt med de berørte kort efter ulykken.

”Vores erfaringer fra dengang var, at gennem den direkte kontakt bidrog vi – så godt som overhovedet muligt – til at hjælpe de pårørende videre. Set i det lys, valgte vi derfor at kontakte dem telefonisk, så vi havde mulighed for at fortælle dem om afgørelsen, inden den blev offentliggjort i medierne”, siger Martin von Bülow – og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at det er en rigtig vanskelig besked at skulle give til de pårørende og til de mennesker, der kom til skade i forbindelse med ulykken. De har været igennem en rigtig svær tid, og de har uden tvivl behov for at få placeret et ansvar, men vi må bare konkludere, at det ikke er muligt at placere et strafferetligt ansvar. Hverken enkeltstående personer eller virksomheder har handlet på en måde, der vil gøre det muligt at placeret et strafferetligt ansvar”.

Annonce