Hjerteløberne er i gennemsnit fremme efter 4:44 minutter

Arkivfoto: TrygFonden

Danmark har nu 59.300 frivillige hjerteløbere. Det svarer til, at 1,2 pct. af den voksne befolkning i Danmark nu er aktive hjerteløbere. Sidste år blev hjerteløbere kaldt ud 3.057 gange. Ved 99 pct. af udkaldene har mindst én hjerteløber accepteret alarmen. Ved 98 pct. af udkaldene har mindst to hjerteløbere accepteret alarmen. Den gennemsnitlige responstid var 4:44 minutter.

En ny opgørelse fra Hjerteløberordningen viser, at der på landsplan nu er 59.300 aktive hjerteløbere, hvilket svarer til 985 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere. Dermed er 1,2 pct. af den voksne befolkning (18-110 år) i Danmark aktive hjerteløbere. Fordelt på regionerne ser tallene således ud:

  • Nordjylland: 5.502 = 928 pr. 100.000 indbyggere
  • Midtjylland: 15.418 = 1.117 pr. 100.000 indbyggere
  • Syddanmark: 10.732 = 864 pr. 100.000 indbyggere
  • Sjælland: 7.707 = 900 pr. 100.000 indbyggere
  • Hovedstaden: 19.920 = 1.023 pr. 100.000 indbyggere
Hurtigst i Lemvig – langsomst på Samsø

Hjerteløberordningen har i 2025 været aktiveret 3.057 gange, og i 99 pct. af tilfældene har mindst én hjerteløber accepteret alarmen. I 98 pct. af de tilfælde, hvor Hjerteløberordningen har været aktiveret, har mindst to hjerteløbere accepteret alarmen.

Gennemsnittet af de kommunale median hjerteløber-responstider var 4:44 min., hvor Lemvig Kommune havde den korteste responstid med 2:38 min., og Samsø Kommune havde den længste responstid med 7:31 min.

Mange hjerteløbere arbejder i beredskabet

I december 2025 blev der gennemført en undersøgelse blandt hjerteløberne. Her deltog 11.241 hjerteløbere, og undersøgelsen viste bl.a.:

  • At 36 pct. af hjerteløberne arbejder i sundhedsvæsenet eller beredskabet (brand, politi og militær).
  • At 38 pct. af hjerteløberne, som er ansat i sundhedsvæsenet eller beredskabet, er sygeplejersker.
  • At 1/4 af hjerteløberne har været pÃ¥ kursus i livreddende førstehjælp 10 eller flere gange.
  • At 84 pct. af hjerteløberne har modtaget mindst én alarm.
  • At 40 pct. af hjerteløberne har udført hjertelungeredning i forbindelse med en hjerteløberalarm.
  • At 1/4 af hjerteløberne har pÃ¥sat og tændt en hjertestarter i forbindelse med en hjerteløberalarm.
  • Gennemsnitsalderen pÃ¥ hjerteløberne er 49 Ã¥r.

Annonce