Præhospital

Region nedlægger ordning med 112-førstehjælpere

Region Midtjylland har besluttet at nedlægge regionens ordning med 112-førstehjælpere. Ordningen har ca. 330 tilmeldte førstehjælpere, som rykker ud til hjertestop. Men siden 2018 har regionen i stedet satset på TrygFondens hjerteløber-ordning, som nu har 33.000 tilmeldte borgere i regionen. Derfor afvikles alle 112-førstehjælper-ordninger nu.

Præhospital

Forskel i ambulancernes responstid påvirker ikke overlevelse ved hjertestop

Selv om der er stor forskel på ambulancernes responstid i henholdsvis tyndtbefolkede og tætbefolkede områder, så kan disse forskelle ikke aflæses i statistikken for overlevelse efter hjertestop. Det viser en ny undersøgelse fra forskerne bag Dansk Hjertestopregister. En væsentlig forklaring er formentlig, at der ved 80 pct. af hjertestoppene ydes førstehjælp, inden ambulancen når frem.

Præhospital

Større udkaldsradius for hjerteløbere har givet bedre fremmøde

I maj blev udkaldsradiussen for hjerteløberne øget fra 1,8 km. til 5 km. i hele Danmark. Dermed tages der højde for, at hjerteløberne i praksis ofte kører i bil – og altså ikke løber frem til patienten. Ændringen lader til at have været en succes i Region Syddanmark, hvor andelen af udkald, hvor der møder en hjerteløber frem, er steget fra 76-90 pct. til 95-99 pct.

Præhospital

Syddanske hjerteløbere alarmeres tre gange om dagen

Region Syddanmark har nu været med i den landsdækkende Hjerteløber-ordning i ét år, og der er 16.122 borgere, som er klar til at smide, hvad de har i hænderne, når hjerteløber-app’en på deres telefon begynder at bippe. Knap tre gange om dagen har regionens AMK-vagtcentral alarmeret hjerteløbere for at hjælpe en syddansker i nød.

Præhospital

Hjerteløbere får større udkaldsradius

De frivillige hjerteløbere kan fremover forvente at få flere udkald. Den landsdækkende Hjerteløber-ordning udvider nemlig den radius, som frivillige hjerteløbere kan blive alarmeret i, hvis nogen får hjertestop i nærheden. Hidtil har man alarmeret hjerteløbere i en radius af 1,8 kilometer fra personen med hjertestop. Fremover udvides det til 5 kilometer.

Præhospital

Tilslutning til hjerteløberordning har givet kæmpe stigning i udkald

Efter at Region Nordjylland for godt et år siden blev tilsluttet den landsdækkende hjerteløber-ordning, er andelen at udkald, hvor det er muligt at alarmere frivillige til hjertestop, steget fra 39 pct. til 90 pct. Det viser en evaluering, som også konkluderer, at regionens tre frivilligordninger godt kan sameksistere, men at de mange frivillige, der kaldes ud, godt kan give problemer med plads til ambulancen.

Præhospital

Håber at frivillige følger med over til ny førstehjælperordning

Hidtil har omkring 2.400 frivillige været tilknyttet førstehjælperordningen Danmark Redder Liv, som blev nedlagt ved månedsskiftet. Hos Region Sjælland betegner man ordningen som banebrydende for det frivillige arbejde ved hjertestop, og regionen håber, at de mange frivillige vælger at overgå til regionens nye ordning, som er den nu landsdækkende Hjerteløber-ordning.

Præhospital

Hjerteløber-ordningen dækker nu hele landet

Fra i dag er Region Syddanmark en del af Hjerteløber-ordningen. Det betyder, at de 8.820 syddanskere, der allerede har tilmeldt sig ordningen, via deres smartphone nu kan blive kaldt ud til hjertestop i deres nærområde – og i resten af landet, hvis de befinder sig uden for regionen. Region Sjælland bliver også en del af Hjerteløber-ordningen i dag, og dermed dækker ordningen hele Danmark.