Reddere er utilfredse med psykisk arbejdsmiljø

De årlige prøver, som ambulanceredderne skal igennem, er med til at skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø i Falck. Det mener Reddernes Aktionsgruppe, der peger på, at redderne forud for prøverne må gennem mange uger præget af stor nervøsitet, hvor flere må bruge beroligende medicin for at klare sig. Aktionsgruppen mener også, at konsekvenserne for reddere, der begår fejl i forbindelse med patientbehandlingen, er umenneskelige.

I mange år har redderne været igennem årlige repetitioner og prøver for at kunne opretholde deres medicinske kompetencer. Som redder arbejder man under en medicinsk delegation fra en læge, og i Falck er det korpslæge Sven Trautner – der også fastsætter retningslinierne for brugen af medikamenter samt den øvrige arbejdsgang i ambulancetjenesten. Og redderne sætter da heller ikke spørgsmålstegn ved, at der er behov for en kvalitetssikring for at sikre det faglige niveau i ambulancetjenesten. “Men måden hvorpå disse repetitionsdage og prøver afholdes er årsag til disse store frustrationer. For en stor del af redderne betyder det flere ugers nervøsitet og direkte angst. Flere bliver syge og enkelte skal endda have beroligende medicin for at kunne klare sig igennem. Dette hører jo ingen steder hjemme i et moderne selskab, slet ikke når selskabet jo står for sundhed”, lyder det fra Reddernes Aktionsgruppe.

“Mange af de situationer, som indgår i redderens hverdag, kræver at mandskabet består af folk, som er solide og ikke står tilbage for noget. Rolige og velovervejede folk, som er i stand til, at klare et til tider ekstremt pres, ofte i farlige situationer. På trods af dette er det lykkedes at skabe nogle interne repetitions- og prøvemetoder, som gør disse meget solide mennesker frustrerede. Redderne har igennem tiderne forsøgt at skabe nogle ændringer. Det har dog vist sig nærmest umuligt at komme igennem med ændringer. Mange gode foreslag er ligeledes lagt på bordet, men de bliver som regel afslået”, oplyser Reddernes Aktionsgruppe, uden dog at udddybe, hvordan de ønsker prøverne tilrettelagt.

“Endnu værre er det, når noget går galt – hvis en redder begår fejl. I ambulancetjenesten møder vi mange situationer, hvor tiden er afgørende, og hvor der skal handles hurtigt – tit under forhold, som er næsten utænkelige for folk, som ikke selv har stået der. Derfor kan det desværre ikke helt undgås, at der sker fejl. Det er naturligvis noget, som vi alle gør alt for at undgå, da det at lave en fejl jo kan have store konsekvenser for den enkelte patient. Men det er ikke kun i pressede situationer, at fejl kan opstå, også under hverdagens rolige ture kan der opstå, hvad der kan betragtes som procedurefejl. Oftest er det ganske uskadelige fejl, som knapt bliver opdaget, men det ændre dog ikke ved, at det er fejl. En del af korpslægens opgaver er at få afdækket disse fejl, sikre at de ikke sker igen. Det har vi vel alle forståelse for. Hvad vi ikke har forståelse for, er måden det sker på i virksomheden Falck!”, lyder det fra Reddernes Aktionsgruppe.

“Er man vidne til, at en kollega bliver slæbt igennem systemet, står man på sidelinien og ser til med rædsel. Ser på, at en kollega bliver nedbrudt og ødelagt. Det skaber en uro og en meget trykket stemning. Det er jo ikke fordi at det er nødvendigt at ødelægge gode mennesker eller nødvendigt at bryde dem ned psykisk for at behandle en fejl eller klage, alligevel gør man det. Senest er det sket i en sag fra Herning, en sag om en simpel procedurefejl. En god kollega – en ung og dygtig redder, som laver en procedurefejl, som vi alle kunne have lavet – er slæbt igennem systemet over en meget lang periode. Det har præget den pågældende kollega så meget, at han ikke længere ser sig i stand til at fungere som ambulancebehandler. Det har medført at man har valgt at nedlægge alt samarbejde med korpslæge Sven Trautner. Man ønsker ikke at deltage i den planlagte uddannelses- og repetitionskørsel eller deltage i nogen prøver. Det har efterfølgende bredt sig til mange andre stationer”, oplyser Reddernes Aktionsgruppe.

“Dette skal ses som et råb om hjælp. Om at få ændret arbejdsforeholdende i forbindelse med kvalitetssikringen af ambulancetjenesten. Ligeledes skal der ske nogle ændringer i måden at behandle sager om utilsigtede hændelser på”, slutter Reddernes Aktionsgruppe.

Annonce