Brandvæsen

Falck tjener flere penge på ambulancekørsel og brandslukning

Til trods for, at flere danske regioner og brandvæsener har hjemtaget opgaver, som hidtil er blevet udført af Falck, stiger Falcks globale omsætning og overskud indenfor ambulancekørsel og brandslukning. Når der ses bort fra COVID-19-testaktiviteterne i 2022, så steg Falcks omsætning på området fra 3,6 til 3,7 mia. kr. i 1. halvår 2023, og driftsoverskuddet steg fra 107 mio. kr. til 136 mio. kr.

Brandvæsen

Brandslukningskontrakt til 60 mio. kr. i udbud

Vestsjællands Brandvæsen har sendt den brandslukning, der i dag varetages af Falck, i udbud. Den nye brandslukningskontrakt skal løbe fra den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2028 med en option på forlængelse i yderligere et år. Kontrakten har en anslået værdi på 60 mio. kr.

Brandvæsen

Brandslukning fra luften kan blive en realitet i Danmark

Beredskabsstyrelsen og Forsvarets Eskadrille 722 har testet en “Bambi-bucket”, der mange steder i verden anvendes til at slukke skovbrande fra luften ved hjælp af helikoptere. Den særlige spand, som helikopteren fremfører, kan rumme 2.000 l. vand. Konceptet er aldrig tidligere blevet brugt i Danmark, men det kan ændre sig i takt med de længere tørkeperioder, vi oplever.

Brandvæsen

Stort nej til brandoverenskomst – men vedtaget alligevel

Hele 76 pct. af de Falck-ansatte deltidsbrandfolk har i en urafstemning sagt nej til den overenskomst, som deres organisation – Deltidsansatte Brandfolks Faglige Organisation – har forhandlet med Falck. Trods det massive nej bliver overenskomsten dog en realitet, for kun en meget lille del af de stemmeberettigede deltog i urafstemningen.

Brandvæsen

Brandstationsleder fik skærpet straf for påsatte brande

Den tidligere leder af brandstationen i Egtved er ved Vestre Landsret blevet idømt fire års fængsel for at have påsat 55 brande i lokalområdet. Der var tale om en ankesag, efter at han tidligere på året blev straffet med tre års fængsel ved byretten i Kolding. Landsretten valgte at skærpe straffen, fordi der efter rettens vurdering forelå særligt skærpende omstændigheder.

Brandvæsen

Beredskabet deltager i Copenhagen Pride – for 10. gang

Der er tale om et jubilæum, når medarbejdere fra det samlede beredskab den 19. august 2023 deltager i Copenhagen Pride for 10. gang. Med deltagelse i arrangementet kan ansatte i beredskabet markere deres støtte til et beredskab i mangfoldighedens tegn. Arrangørerne opfordrer både ansatte og frivillige i beredskabet til at deltage – og deltage i uniform.

Brandvæsen

Brandvæsen politianmelder genbrugsvirksomhed efter storbrand

I sidste måned blev genbrugsvirksomheden Solum i Roskilde hærget af en voldsom brand i de store mængder biomasse, som virksomheden opbevarede. Nu har Roskilde Brandvæsen så valgt at anmelde virksomheden til politiet for en række overtrædelser af reglerne om brandsikkerhed. Brandvæsenet kritiserer blandt andet, at virksomhedens medarbejdere ikke handlede korrekt, da branden opstod.

Brandvæsen

Lille stigning i antallet af branddøde i 2022

I 2022 omkom i alt 57 personer i brande i Danmark. Tallet er lidt højere end i 2021, hvor 50 mistede livet i brande. En væsentlig del af stigningen skyldes, at der i 2022 var fem personer, som begik selvmord ved påsatte brande. Derudover viser 2022 overordnet de samme tendenser som de seneste år, herunder at rygning fortsat er den primære årsag til dødsbrande.

Google Maps
Brandvæsen

Kolding Kommune køber grund til ny brandstation

Trods protester fra de lokale deltidsbrandfolk har Kolding Kommune valgt at gå videre med købet af en 8.500 m2 stor grund, hvor der skal bygges en ny brandstation til 44 mio. kr. Brandfolkene frygter, at størstedelen af dem må forlade beredskabet, fordi de ikke kan nå rettidigt frem til den nye station. Men kommunen mener, at placeringen er den bedst mulige.