Brandvæsen

Minister efter kritik fra brandfolk: Det statslige beredskab er blevet styrket

Dimensionering, økonomi og serviceniveau for de kommunale beredskaber er kommunernes eget ansvar. Det slår forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fast, efter at der blandt brandfolk har været kritik af nedskæringer hos beredskaberne. Forsvarsministeren henviser samtidig til, at Beredskabsstyrelsen styrkes med ca. 125 ekstra værnepligtige og ekstra materiel.

Brandvæsen

Østjyllands Brandvæsen klar med stor spareplan

En ny spareplan skal sikre, at Østjyllands Brandvæsen kan reducere omkostningerne med 5 mio. kr. om året. Det skal blandt andet ske ved at investere færre penge i nyt materiel, ved at sælge de særlige specialtendere i havneberedskabet i Aarhus samt ved at undlade at besætte ledige stillinger. Men da sparekravet er på 8,5 mio. kr., mangler der stadig 3,5 mio. kr. i budgettet, og det kan føre til, at serviceniveauet må reduceres.

Brandvæsen

Nye indsatsledervogne til Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab har indsat to nye indsatsledervogne, der skal anvendes af indsatslederne med base på Hovedbrandstationen og Gearhallen i Valby. Begge køretøjer er opbygget på Volvo XC60 T8 R-design chassiser. Det er hybridbiler med både el- og benzinmotor. De har 4-hjulstræk og kan have samtidig drift af både el- og benzinmotoren.

Brandvæsen

Store mangler i kommunale plejeboligers brandsikkerhed

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen indskærper over for kommuner, at brandkravene i landets plejeboliger skal overholdes. Det sker på baggrund af den tragiske brandulykke på plejecentret Farsøhthus i Allingåbro sidste år, hvorefter en del kommuner har indberettet om mangelfulde brandsikkerhedsmæssige foranstaltninger i deres plejeboliger.

Brandvæsen

Nyt udrykningskøretøj medbringer udstyr med løftekapacitet på 675 tons

Banedanmarks særlige hjælpevognsberedskab – der blandt andet rykker ud i tilfælde af afsporinger og ulykker – har taget et nyt køretøj i brug. Det er en Volvo FL, som medbringer store mængder materiel, herunder hydrauliske løftedonkrafte med en samlet løftekapacitet på 675 tons samt specialudstyr, der kan bruges til at flytte en vogn eller et lokomotiv sidelæns.