Præhospital

Falck glemte at bemande ambulance

For en uges tid siden overtog Falck med kort varsel ambulancekørslen i Skåne, efter at den hidtidige ambulanceoperatør var gået konkurs. Men Falcks overtagelse af opgaven har bestemt ikke været uden problemer: Onsdag morgen kunne alarmcentralen ikke komme i kontakt med en af Falcks nye ambulancestationer, og det viste sig, at Falck havde glemt at bemande den lokale ambulance. Desuden har Falck med to dages varsel måttet skaffe 24 ambulancer fra resten af Sverige, da den konkursramte ambulanceoperatør ikke ville leje sine ambulancer ud til Falck.

Præhospital

Forsvaret vil ikke længere drive akutbil

Forsvarets Sundhedstjeneste er ramt af besparelser, og derfor vil Forsvaret nu opsige aftalen om bemanding af den akutbil, som de seneste syv år har haft base på Flyvestation Karup. Dermed ser det ud til at være endegyldigt slut med akutbilen, som Forsvaret har bemandet i dagtimerne, mens den resten af døgnet er blevet bemandet af lokale nødbehandlere. Men de seneste mange måneder har Region Midtjyllands AMK-vagtcentral slet ikke brugt nødbehandlerne.

Præhospital

Laserangreb på redningshelikoptere kan få fatale konsekvenser

De seneste uger er to danske redningshelikoptere blevet angrebet med laserlys, mens de har været på opgaver. Det får nu Flyvevåbnet til at advare om, at den form for angreb, der blænder piloterne, kan få fatale konsekvenser. Angrebene er især farlige for redningshelikopterne, fordi de ofte befinder sig i lav højde, hvor piloterne skal holde særligt øje med forhindringer som træer, bygninger og højspændingsledninger.

Præhospital

Debat: Læger kritiserer Region Sjælland – ikke paramedicinere

Det optimale præhospitale beredskab fås ved, at paramediciner og akutlæge supplerer hinanden i akutbehandlingen. Det skriver formanden for Lægeforeningen Sjælland, Jette Nielsen, i dette debatindlæg, hvor hun understreger, at Lægeforeningens kritik af det sjællandske akutberedskab kun er rettet mod Region Sjælland, og at det derfor er useriøst, når lægerne beskyldes for at udsætte paramedicinerne for en hetz.

Politi

Vagtcentrals melding om drab var en misforståelse

Politiet har den seneste tid påpeget, at det efter overgangen til sundhedsfaglig visitation kan være svært for politiet at finde ud af, om 112-opkald om tilskadekomst i virkeligheden handler om voldstilfælde. Lørdag slog Region Syddanmarks AMK-vagtcentral imidlertid alarm til politiet, da en sygeplejerske mente, at en anmelder tilstod et drab. Det viste sig dog at være en misforståelse.

Præhospital

Redningshelikoptere har kun erstattet akutlægehelikoptere få gange

Selv om Flyvevåbnets store redningshelikoptere har bedre muligheder for at operere under dårlige vejrforhold end de to akutlægehelikoptere, som er indsat i Ringsted og Karup, sker det sjældent, at regionerne tilkalder redningshelikoptere i de situationer, hvor akutlægehelikopterne ikke kan flyve. Det sker også meget sjældent, at der tilkaldes en redningshelikopter, når akutlægehelikopteren er optaget.

Præhospital

Falck skal have 30 mio. kr. mere end konkursramt konkurrent

Torsdag overtog Falck med kort varsel ambulancekørslen i Region Skåne, efter at regionens primære ambulanceentreprenør, Sirius Humanum, var gået konkurs. Men konkursen bliver dyr for Region Skåne, der over de næste 1½ år må betale Falck omkring 30 mio. svenske kr. mere end, hvad Sirius Humanum ellers skulle have haft.