Politibetjent dræbt ved påkørsel på ulykkessted
Syd- og Sønderjyllands Politi fik kl. 01.34 natten til torsdag en anmeldelse om en ulykke på Den Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa på grund af glat føre. Kort efter skete endnu et uheld samme sted, da en lastbil ramte et af politiets køretøjer på ulykkesstedet. En 43-årig mandlig betjent blev dræbt, mens en 25-årig kvindelig betjent kom alvorligt til skade. Hun er overført til Odense Universitetshospital, og hendes tilstand er fortsat kritisk. (Opdateret)