Lejre Kommune vil opsige kontrakt med Roskilde Brandvæsen

Brandstationen i Kirke Hyllinge.

I dag har Lejre Kommune kontrakt med Roskilde Brandvæsen om brandslukningen i et område, der svarer til den gamle Lejre Kommune, mens kommunen selv står for brandslukningen i de gamle Hvalsø og Bramsnæs kommuner. Men med et nyt politisk flertal i Lejre Kommune er der lagt op til, at kontrakten med Roskilde Brandvæsen siges op og at Lejre Brandvæsen i stedet skal overtage slukningen.

Under Lejre Kommunes budgetforhandlinger gik S, SF og R ind for at opsige kontrakten med Roskilde Brandvæsen, mens de borgerlige gik ind for status quo. Men trods et nyt flertal i byrådet har Venstres Jan Heine ikke tænkt sig at give sig uden videre. Han er netop blevet valgt til beredskabskommissionen sammen med kommende borgmester Mette Touborg (SF), som er født medlem, samt Peter W. Rasmussen (S) og Laila Torp Madsen (V), skriver Sjællands Nyheder.

Dermed er der lagt op til strid i den nye beredskabskommission, for Jan Heine erklærer, at han fortsat vil kæmpe for, at Roskilde Brandvæsen skal stÃ¥ for slukningsopgaven: “SÃ¥ taber man da smÃ¥kagerne, hvis man opsiger den aftale. Det vil være mod al sund fornuft. Jeg er nødt til at sige, at det vil vi ikke kunne forsvare over for borgerne. Det vil kunne fÃ¥ konsekvenser for tilskadekomne pÃ¥ Ringstedvej. Forskellen er, at Roskilde kører med 1-minuts beredskab, fordi stationen er bemandet, mens Lejre kører med 5-minutters beredskab”, siger Jan Heine, der altsÃ¥ mener, at en opsigelse af kontrakten med Roskilde Brandvæsen vil give længere udrykningstider.

Annonce