Udrykningspersonel skal som udgangspunkt ikke kunne miste kørekortet som følge af kørefejl under lovlig udrykningskørsel, hvis der alene sker materiel skade. Det foreslår Dansk Folkeparti i et nyt beslutningsforslag, som skal ændre færdselslovens regler om frakendelse af førerretten. Partiet mener, at de nuværende regler kan få urimeligt store konsekvenser for politibetjente, brandfolk og ambulancepersonale, der risikerer både at miste kørekortet og deres arbejde.
Dansk Folkeparti har den 20. oktober 2026 fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, som skal ændre reglerne om frakendelse af førerretten ved færdselsuheld under udrykningskørsel. Forslaget indebærer, at udrykningspersonel som udgangspunkt skal være beskyttet mod betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, hvis en kørefejl under lovlig udrykning alene medfører materiel skade.
Beslutningsforslaget er fremsat af 15 folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti. Hvis forslaget vedtages, skal regeringen fremsætte et lovforslag om ændring af reglerne i indeværende folketingsår.
Dansk Folkeparti peger på, at udrykningskørsel adskiller sig væsentligt fra almindelig kørsel. Føreren skal både tage hensyn til færdselssikkerheden og forsøge at nå hurtigst muligt frem til en situation, hvor menneskers liv eller helbred kan være på spil.
Partiet mener derfor, at reglerne om frakendelse af førerretten i højere grad bør tage hensyn til de særlige omstændigheder ved udrykningskørsel.
Fire betingelser skal være opfyldt
Efter de gældende regler i færdselslovens §§ 125 og 126 kan en bilist blandt andet få frakendt førerretten, hvis vedkommende har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og derved forvoldt skade på personer eller ting eller fremkaldt fare herfor.
Dansk Folkeparti ønsker en særlig beskyttelse af udrykningspersonel, når fire betingelser er opfyldt:
- Kørslen skal være foretaget som lovlig udrykningskørsel.
- Hændelsen må alene have medført materiel skade.
- Føreren må ikke have handlet forsætligt.
- Føreren må ikke have udvist særlig hensynsløs kørsel eller groft uforsvarlig adfærd.
Hvis alle fire betingelser er opfyldt, skal en kørefejl som udgangspunkt ikke kunne medføre betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten.
Forslagsstillerne understreger, at udrykningspersonel fortsat skal føre deres køretøjer forsvarligt og udvise den fornødne agtpågivenhed over for andre trafikanter. Hvis en fører handler forsætligt eller udviser grov uforsvarlighed, skal frakendelse af førerretten fortsat være mulig.
Frygter at reddere mister deres arbejde
Dansk Folkeparti fremhæver, at konsekvenserne af en frakendelse af førerretten kan være særligt alvorlige for udrykningspersonel, fordi kørekortet ofte er en forudsætning for at kunne udføre arbejdet.
Partiet peger på, at en politibetjent, ambulancebehandler eller brandmand, som bliver involveret i et færdselsuheld under udrykning, kan komme til at leve med usikkerheden om en mulig frakendelse af førerretten i lang tid, mens sagen behandles.
I bemærkningerne til beslutningsforslaget henvises der blandt andet til en sag, hvor en ambulanceredder var på vej til et hjertestop, men endte med at få en dom.
Forslagsstillerne frygter desuden, at risikoen for at miste kørekortet kan få udrykningspersonel til at køre unødigt defensivt, selv i situationer, hvor hurtig fremkomst kan være afgørende.
Fortsat ansvar for uforsvarlig kørsel
Dansk Folkeparti understreger, at formålet ikke er at fritage udrykningspersonel for ansvar efter færdselsloven. Partiet ønsker derimod en bedre sammenhæng mellem karakteren af en kørefejl og de konsekvenser, den kan få for føreren.
Det afgørende skal ifølge forslagsstillerne være, om der er tale om en kørefejl under en lovlig udrykning, som alene har medført materiel skade, eller om føreren har handlet på en måde, der fortsat bør kunne føre til frakendelse af førerretten.
Dansk Folkeparti mener, at ændringen vil skabe en mere rimelig retstilstand for udrykningspersonel og samtidig sikre, at borgere, som ringer 112, kan have tillid til, at hjælpen kommer så hurtigt frem som forsvarligt muligt.
Beslutningsforslaget indebærer ikke i sig selv en ændring af færdselsloven. Det kræver først, at Folketinget vedtager forslaget, og at regeringen derefter fremsætter og får vedtaget den nødvendige lovændring.
