
I 2027 vil Sydvestjysk Brandvæsen indsætte et nyt specialkøretøj, der er særligt egnet til bekæmpelse af brande i store og komplekse bygninger, herunder kemikalievirksomheder – en såkaldt turbinesprøjte. Det vurderes, at turbinesprøjte vil komme til at koste ca. 12 mio. kr., og leverancen er nu sendt i udbud.
Sydvestjysk Brandvæsens nye udbud vedrører indkøb og levering af et specialkøretøj, der er særligt egnet til bekæmpelse af brande i store og komplekse bygninger, herunder kemikalievirksomheder – en såkaldt turbinesprøjte.
Turbinesprøjten skal være konstrueret således, at den er specielt egnet til kemikalieindsatser, hvor der hurtigt skal kunne sættes ind med meget store luft- og vandmængder i en vandtåge bestående af vanddråber ikke over 400 my.
Sydvestjysk Brandvæsen understreger, at det er vigtigt, at turbinesprøjen kan betjenes af få personer, og at alle de brandmæssige betjeninger skal kunne udføres via fjernbetjening.
Køretøjet forventes leveret den 1. januar 2027. Prisen estimeres til 12 mio. kr.
Der er tilbudsfrist den 27. juni 2025.