Metroselskabets undersøgelser viser, at Københavns metro som udgangspunkt ikke er egnet til at beskytte befolkningen under krig eller andre alvorlige kriser. Det gælder også den kommende metrolinje M5, hvor stationernes placering tæt på terræn giver endnu mindre plads til beskyttelsesformål. Det er heller ikke muligt at ændre M5’s design inden for de nuværende økonomiske og tidsmæssige rammer.
Københavns metro er ikke indrettet til at fungere som beskyttelsesrum, og Metroselskabets undersøgelser viser nu, at metroen som udgangspunkt ikke er egnet til formålet.
Det oplyser By-, Land- og Transportministeriet i et svar, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen (SF), har sendt til Folketingets Udenrigs- og Forsvarsudvalg.
Svaret kommer efter, at folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V) har spurgt, om der ligesom i andre lande bør stilles krav om, at metrostationer skal kunne anvendes som beskyttelsesrum. Han henviser blandt andet til den kommende metrolinje M5, der får seks underjordiske stationer.
Glaspartier og åbne arealer er en udfordring
Metroselskabet har gennemført undersøgelser af mulighederne for at anvende metroen som beskyttelsesfacilitet. Undersøgelserne har blandt andet omfattet bistand fra internationale eksperter med erfaring fra metrosystemer, der anvendes til beskyttelse af befolkningen.
Nu oplyser By-, Land- og Transportministeriet, at undersøgelserne peger på, at metroen som udgangspunkt ikke er egnet til formålet.
”Metroselskabets undersøgelser viser, at metroen i udgangspunktet ikke er egnet som beskyttelsesfacilitet. Metroen er ikke designet og indrettet med tanke på at kunne yde beskyttelse. Blandt andet er der ovenlysvinduer, glaspaneler på væggene og store åbne arealer”, fremgår det af ministeriets udtalelse.
Dermed er der nu kommet en overordnet vurdering af metroens egnethed, efter at Metroselskabet tidligere har oplyst, at selskabet var ved at samle konklusionerne fra undersøgelserne.
Nye stationer kommer tættere på terræn
Den kommende metrolinje M5 er ifølge ministeriet designet efter de samme overordnede principper som de eksisterende metrolinjer M1-M4. Hensynet til effektiv transport, tilgængelighed og passagerernes tryghed har været styrende for udformningen.
Der er dog en væsentlig forskel. Ved projekteringen af M5 er der lagt større vægt på at begrænse ressourceforbruget og dermed klimaaftrykket fra byggeriet.
Det betyder blandt andet, at stationerne så vidt muligt placeres tæt på terræn. Dermed bliver der mindre underjordisk areal, som potentielt kan anvendes til beskyttelse af befolkningen.
Kan ikke ændre designet inden for de nuværende rammer
By-, Land- og Transportministeriet fastslår samtidig, at der ikke er mulighed for at ændre M5’s design, så stationerne kan fungere som beskyttelsesrum, inden for de rammer, der allerede er lagt for projektet.
”Det er ikke muligt at ændre designet for M5 inden for rammerne af den kommende anlægslov, tidsplan og økonomi”, oplyser ministeriet.
Det udelukker dog ikke, at der senere kan etableres særskilte beskyttelsesfaciliteter i tilknytning til de nye metrostationer.
Ifølge ministeriet giver den kommende anlægslov mulighed for, at ejerne af Metroselskabet kan beslutte at tilkøbe sådanne faciliteter under gennemførelsen af byggeriet.
Hvis et tilkøb kan påvirke projektets fremdrift eller tidsplan, skal det drøftes mellem ejerne, og det kan blive nødvendigt at indgå en særskilt aftale.
”Det vil i det hele taget skulle undersøges nærmere, om der kan tilvejebringes hensigtsmæssige løsninger for etablering af beskyttelsesfaciliteter i tilknytning af metroens kommende M5-linje”, fremgår det af ministeriets udtalelse.
Der er således endnu ikke truffet beslutning om at etablere beskyttelsesfaciliteter ved de kommende stationer.
