Brandvæsen

Næstlaveste antal omkomne i brand i 30 år

I 2017 omkom 61 mennesker i Danmark som følge af brand. Det er det næstlaveste antal i 30 år og under gennemsnittet for de seneste 10 år. Rygning er fortsat langt den hyppigste årsag til dødsbrande. Omkring halvdelen af de brande, der medførte omkomne i 2017, startede som følge af rygning i hjemmet.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen skifter til militære gradsbetegnelser

Det er slut med gradsbetegnelser som beredskabsmester og beredskabsassistent i Beredskabsstyrelsen. I stedet får mellemlederne i styrelsen fremover militære titler som sergent, oversergent, seniorsergent og chefsergent. Baggrunden er, at Beredskabsstyrelsen indgår i Forsvarsministeriets koncern, hvor man ønsker at anvende sammenlignelige gradsbetegnelser.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsens direktør: Nyt forsvarsforlig styrker os

Beredskabsstyrelsen får over de næste seks år i alt tilført 156 mio. kr., og det er en styrkelse, som ud fra et beredskabsfagligt perspektiv giver mening. Det konkluderer styrelsens direktør, Henning Thiesen, som fremhæver, at forsvarsforliget styrker Beredskabsstyrelsens kapacitet til at bistå de kommunale beredskaber og andre myndigheder ved langvarige eller komplekse indsatser.

Brandvæsen

Nyt forsvarsforlig: Ingen penge til de kommunale beredskaber

Der er søndag indgået et nyt forsvarsforlig for perioden 2018-2023, men selv om der tilføres 12 mia. kr. til området, så er der ikke ekstra penge til de kommunale beredskaber. I stedet skal beredskabets robusthed og dimensionering undersøges i 2019. Beredskabsstyrelsens statslige beredskab styrkes dog med ca. 125 ekstra værnepligtige, og der tilføres 25 mio. kr. til bl.a. materiel.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen skal arbejde tættere sammen med Forsvaret

I 2018 skal Beredskabsstyrelsen rykke tættere på Forsvaret, således at Beredskabsstyrelsens indsatsevne kan styrkes og udvikles ved at udvide samarbejdet med Forsvaret på det operative område. Både Beredskabsstyrelsen og Forsvaret indgår i Forsvarsministeriets koncern, og målet med det tættere samarbejde er opnå en optimal ressourceanvendelse på tværs af koncernen.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen fylder 25 år

Beredskabsstyrelsen opstod i sin nuværende form for præcis 25 år siden. 1. januar 1993 blev Civilforsvarsstyrelsen og Statens Brandinspektion lagt sammen, beredskabsloven trådte i kraft, og Beredskabsstyrelsen blev oprettet. Fokus blev i den forbindelse ændret fra kold krig til at udvikle samfundets evne til at modstå større kriser og katastrofer i fredstid.

Brandvæsen

Ny efteruddannelse styrker indsatsledere

Beredskabsstyrelsen justerer nu på efteruddannelsen af indsatsledere, så der blandt andet indføres 24 timers obligatorisk videreuddannelse hvert tredje år. Samlet set reduceres antallet af timer, som indsatslederne skal anvende på efteruddannelse, men ifølge Beredskabsstyrelsen er målet er at styrke indsatsledernes beredskabsfaglige og ledelsesmæssige kompetencer.

Brandvæsen

16 gange flere brande nytårsaften

Brandvæsenet har travlt i december, hvor der er gang i julelysene og i køkkenerne. Og brandfolkene har ekstra travlt 31. december, når der fyres krudt og raketter af. Brandvæsenet rykker nemlig ud til næsten 16 gange så mange brande i nytårsdøgnet som på et gennemsnitligt døgn. Det viser Beredskabsstyrelsens statistik.

Brandvæsen

Beredskaber til bekæmpelse af brand om bord på skibe er nu sendt i udbud

Beredskabsstyrelsen har iværksat et udbud af landets to beredskaber til bekæmpelse af brand om bord i skibe til søs. Det ene beredskab skal være hjemmehørende vest for Storebælt, det andet øst for Storebælt. Transporten af det særlige brandberedskab til og fra et brændende skib forestås af Forsvaret og koordineres af Forsvarets Operationscenter (JOC).