
Beredskabsstyrelsen får ny direktør
Den 58-årige jurist Laila Reenberg bliver ny direktør for Beredskabsstyrelsen fra 1. april 2021. Hun kommer fra en stilling som direktør for Forsvarsministeriets Personalestyrelse, og hun har derudover mange års erfaring fra Forsvarsministeriet. Laila Reenberg afløser Flemming Klokager, der har været fungerende direktør i Beredskabsstyrelsen siden marts 2020.