Ny app gør det lettere for serviceteknikere at håndtere ABA-anlæg

Hver dag modtager operationscenteret hos Hovedstadens Beredskab omkring 700 opkald vedrørende servicering af ABA-alarmanlæg. Ofte handler det om, at serviceteknikere skal have anlæg sat i service, mens de arbejder på det, hvorefter det atter skal sættes i drift. De mange henvendelser medfører ventetid, men en ny app giver nu mulighed for, at serviceteknikerne selv kan ændre anlæggets status.

Den nye, digitale løsning hedder ABAservice, og den gør, at serviceteknikerne nu har mulighed for 100 pct. selvbetjening, når de skal sætte et ABA-alarmanlæg i service og derefter retur i drift. ABAservice giver også mulighed for at tjekke logs over tidligere hændelser på et ABA-anlæg.

I sidste uge startede Hovedstadens Beredskab en test af ABAservice, som involverer 40 serviceteknikere fra virksomhederne Siemens, Bravida, Kemp & Lauritzen samt Dansk Sprinkler Teknik. Men planen er, at løsningen primo december skal udbredes til alle 108 servicevirksomheder og deres serviceteknikere.

I praksis fungerer ABAservice ved, at serviceteknikeren modtager en velkomstmail med introduktionsmateriale samt link til ABAservice. Velkomstmailen indeholder også brugernavn og kode til første login.  ABAservice installeres derefter på telefon, iPad eller computer som app.

Annonce