
Tunø har taget ny beredskabsstation i brug
De fem medarbejdere i Tunøs præhospitale beredskab har fået langt bedre arbejdsforhold, efter at en ny beredskabsstation er blevet taget i brug. Tunø har ikke en egentlig ambulance, men derimod et særligt sygetransportkøretøj, der bemandes med mandskab, som har en udvidet førstehjælpsuddannelse – og dermed kan transportere patienter til færgen eller lægehelikopteren.