
Brandfolk har pumpet 300 mio. liter vand væk
De seneste dage har over 600 brandfolk været i gang med at bekæmpe oversvømmelser på næsten 200 indsatssteder. Det anslås, at de mange brandfolk har pumpet omkring 300 mio. liter vand væk. Alene i Sønderborg, der har været hårdest ramt, har 100 brandfolk været i gang på 51 indsatssteder, men også på Sjælland knokler redningsmandskabet.