Præhospital

Ambulancereddere har afvist at arbejde gratis

Roskilde Brandvæsen har afleveret sit tilbud på at køre ambulancer i Roskilde-området i de næste to år. Brandvæsenet er storfavorit til at vinde udbuddet, der omfatter en usædvanligt kort periode, hvorefter opgaven i hele Region Sjælland skal i et samlet udbud i 2016. Men brandvæsenet har taget utraditionelle metoder i brug for at kunne konkurrere med Region Sjællands eget kontrolbud: Ambulanceredderne er således blevet opfordret til at levere otte ekstra døgnvagter om året uden lønkompensation, men det har redderne afvist.

Brandvæsen

Trusler om dagbøder har fået brandfolk til at trække opsigelser

Brandstationen i Aakirkeby på Bornholm er atter bemandet efter en dramatisk uge, hvor alle brandfolkene mandag sagde op i protest mod besparelser. At brandfolkene atter er klar til at rykke ud, skyldes dog ikke, at de har skiftet mening om besparelserne. Vurderingen fra brandfolkenes fagforening har været, at den kollektive opsigelse ville være i strid med overenskomsten, og dermed ville brandfolkene risikere dagbøder, hvis de fastholdt deres opsigelser.

Præhospital

Elektroniske ambulancejournaler skal have bedre skærme

De fem regioner indgik sidste år en kontrakt med firmaet CSC Scandichealth om levering af en it-løsning til Præhospital Patient Journal (PPJ). Kontrakten omfatter blandt andet levering af tablets med trykfølsom skærm til brug i ambulancer og akutlægebiler. I praksis har det imidlertid vist sig, at de krav, som der i udbudsmaterialet blev stillet til skærmenes trykfølsomhed, ikke har været tilstrækkelige i forhold til de funktionsscenarier, som skærmene udsættes for i dagligdagen. Derfor vil regionerne nu ændre kontrakten, og det kan medføre en prisstigning på op til 4%.

Brandvæsen

Falck skal fortsat drive brandstationer i Haderslev og Vojens

Efter et udbud har Falck vundet kontrakten på drift af Haderslev Kommunes brandstationer i Haderslev og Vojens. Den nye kontrakt indebærer, at kommunen for de samme penge, som den hidtidige kontrakt har kostet, får mulighed for kompetenceudvikling af mandskabet samt for at indføre ny teknologi. Brandstationerne får en ny vognpark, hvor kommunen køber køretøjerne i stedet for at leje dem af Falck.

Brandvæsen

Brandfolk: Besparelser gør det umuligt at udføre vores hverv forsvarligt

Mandag sagde alle deltidsbrandfolkene på brandstationen i Aakirkeby op, og indtil videre varetages beredskabet af to nabostationer. Brandfolkene fortæller, at de seneste års besparelser i Bornholms Brandvæsen har medført, at de ikke længere føler, at de kan udføre deres hverv forsvarligt, og at den Hurtige Sluknings Enhed, som stationen skulle have modtaget tirsdag, efter deres vurdering er uegnet til brand- og redningsopgaver.

Præhospital

Falck vinder stort sygetransport-udbud i Region Midtjylland

Tre virksomheder ville gerne køre liggende sygetransport for Region Midtjylland, men Falck – som også i dag varetager opgaven – afgav de mest fordelagtig tilbud i både den vestlige og østlige del af regionen, og dermed bevarer Falck den store opgave. De nye kontrakter skal træde i kraft den 1. december 2014 – og de indebærer en væsentlig anden driftsform den nuværende kontrakt, herunder andre krav til køretøjernes indretning.

Brandvæsen

Center har fået egne røgdykkere

FrederiksborgCentret i Hillerød havde i 1. halvår 386.000 gæster, der blandt andet besøgte centrets træningsfaciliteter, motionscenter og de tre idrætshaller, hvor der også er plads til udstillinger, koncerter og teaterforestillinger. FrederiksborgCentret har også mange store arrangementer, og det giver særlige udfordringer på sikkerhedsområdet. Det er baggrunden for, at centret nu har fået uddannet 10 af sine medarbejdere til hjælperøgdykkere. Når alarmen går, kan de indsættes på to minutter, og de er desuden i radiokontakt med brandvæsenets indsatsleder.

Præhospital

SOS og Responce er ude af kampen om de danske akutlægehelikoptere

Selv om SOS har ambitioner om at blive en stor aktør på det danske marked for præhospitalt beredskab, så kommer kampen mod rivalen Falck ikke til at stå om de tre akutlægehelikoptere, der sættes i drift i oktober 2014. Det står klart, efter at SOS har opgivet at byde på driften af helikopterne. Også et konsortium med deltagelse af Uni-fly og Air Greenland – med Responce som underleverandør – er sprunget fra, således at kun tre aktører skal konkurrere om helikopterkontrakten.

Præhospital

Falck opgiver hjemmepleje på Fyn

Det skulle have været et nyt ben i Falcks danske aktiviteter, men redningskoncernens indtog på markedet for hjemmepleje har ikke været en succeshistorie. Falck har opgivet hjemmeplejen i en række kommuner, mens der i andre kommuner har været hård kritik af Falck for bl.a. overfakturering. Nu er det så slut med Falck-hjemmepleje i Odense og Assens, hvor de 350 kunder, som Falck fik, ikke var nok til at skabe en fornuftig forretning.